Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 03/09/12

Sensation 2012

Tidspunkt

Lørdag 3. nov. 2012, kl 18:00

Parken

Øster Alle 50
2100 København Ø

Kontakt

35 43 31 31
 

 

  • Foto: Sensation Bucarest Foto: Sensation Bucarest
  • Foto: Her fra Sensation 2011 med lotusblomsten i centrum Foto: Her fra Sensation 2011 med lotusblomsten i centrum
  12  
Der er ingen danske dj's blandt rækken af hovednavne til Sensation i år. Til gengæld kan man se sit eget ansigt blæst op i gigantstørrelse over 20.000 publikummer.

...

Dit eget ansigt. Ni meter højt. Lysende i mørket over 30.000 lykkeligt dansende house-entusiaster klædt i hvidt på landets største dansegulv.

Lyder det fedt? Det kan blive virkelighed, når gigantfesten Sensation indtager Parken igen for femte gang den første weekend i november.

Der er mange ting, der er, som de plejer til årets brag. Der er sat 20.000 billetter til salg. Alle skal være klædt helt i hvidt for at komme ind. Og festen er som altid et gigantisk udstyrsstykke med lysshow og dekorationer for millioner af kroner, der skal blæse det hvidklædte publikum ud af hverdagen og ind i en anden dimension af svulstigt serveret fest-ekstase.

Nyt i år: Dit ansigt
Men som altid er der også noget, der er nyt. Sidste år var det centrale i dekorationen nogle gigantiske lysbolde, der kunne hæves og sænkes individuelt fra loftet i forskellige mønstre, mens dj'en stod i midten af hallen i en kæmpestor, langsomt drejende lotusblomst.

I år består dekorationen blandt andet af en centralt placeret sfære fyldt med lys - samt fire ni meter høje ansigtsmasker, der bevæger sig højt over publikums hoveder. Det er her, man vil kunne se sit eget ansigt lyse op og svæve rundt i megaforstørret udgave - hvis man altså har ladet sig fotografere til formålet ved indgangen.

Årets dj-lineup er uden danske navne
Hvem der skal spille til dette års Sensation blev offentliggjort tirsdag 25. september. 

I år er der for første gang ikke noget dansk indslag i dj-pulten i mainroom. Sidste år var det dj Flip, der fik æren, og årene før har den danske plads i lineuppet været fyldt af Noir, Morten Breum, Rune RK og den nu afdøde Kjeld Tolstrup.

Hovednavnene i år er iransk-amerikanske Sharam (den ene halvdel af duoen Deep Dish), italiensk-britiske Riva Starr samt hollandske Sander van Doorn, The Man With No Shadow og Mr. White. 

Læs også: Swedish House Mafia indtager Forum

"Hvis man skal fylde et stadion, skal man have en stadion-dj," siger Thomas Madvig om årets lineup, som han er med på pressemødet for at præsentere.

Men er Danmark så, nu hvor det er blevet tid til den femte danske udgave af kæmpefesten, løbet tør for dj's, der passer til Sensations profil?

"Nej", slår Thomas Madvig fast og nævner Tim Andresen som et eksempel på en dj, der ikke har spillet til Sensation endnu men som har erfaringer med meget store crowds og som derfor ville kunne løfte opgaven.

Men det, vi er bedst til i Danmark, er noget andet, siger han.

"Det, vi er særligt gode til, er at spille for små crowds, der er enormt kræsne og besværlige. Vi opdyrker nogle af de bedste dj's i verden på den konto, for hvis du kan det her land, har du kæmpet dig op på en scene, der kun består af tre muligheder og har gjort den mest kræsne crowd glade. Så kan du noget", siger han.

"Vi sender jo konstant dj's til Berlin, som er en af de førende technobyer i verden, og det kan vi, fordi vores dj's  bliver trænet hårdt i vores by. Men derfor kan man ikke nødvendigvis spille for et stadionpublikum. Det er en helt anden teknik."

Vil man høre nogle danskere til Sensation, skal man købe billetter til Deluxerummet, hvor man blandt andet vil kunne opleve TooManyLeftHands bag pulten.


Hvad:
Sensation 2012
Hvor: Parken
Hvornår: Lørdag 3. november fra kl. 18
Hvordan: Billetter via sensation.com

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Tilmeld dig AOKs musik og natteliv-nyhedsbrev. Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge. Bare skriv din email her.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester