Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 20/04/17

RBABARRAB

  • Foto: Ikke oplyst
Vesterbro har fået ny ølbar med øl og cocktails på fad.

På Sønder Boulevard i smørhullet mellem Itzi Pitzi Pizza og Kihoskh er Rbabarrab dukket op. En lille fin ølbar uden dikkedarer. Her er fokus på solide spacialøl fra de 15 forskellige haner.

Rbabarrab har 15 forskellige haner, der alle indeholder forskllige typer af øl. Der er øl for enhver smag her. Der kan både drikkes pilsner, IPA, weissbierr og stout. Der er øl både for nørder, men også for dem der tror de ikke kan lide specialøl. Personalet i baren skal nok guide dig, så du får en øl, der rammer dine smagsløg.

Ølkortet skifter hyppigt, men man kan altid orientere sig på Instagram. I hanerne er for tiden fx øl fra Mikkeler, Evil Twin, Pipeworks og mange andre. En øl koster fra 35 kr. I en enkelt af hanerne gemmer sig en cocktail. Det er den såkaldte Verbenator fra Brus. Den består af vodka, rom, citron og æbler. En cocktail fra fad koster 50 kr.

Er man hverken til øl eller cocktails, kan man også finde limonade og ingefærsodavand. Ingen går tørstige hjem.

Toasts på den lækre måde

Melder sulten sig efter et par øl, kan man bestille lækre og sprøde toasts. Brødet er frisk toastbrød fra Bageriet Brød, og fyldet skifter ofte. Da AOK var forbi, satte vi tænderne i en variat med chorizo, cheddar og råsyltede rødløg. Den kan varmt anbefales. Skal det være ekstra frækt, hopper man ombord i en toast med nutella og skumfiduser.

Man kan også gå ombord i en række lækre pizzaer fra naboen. Her bestiller man blot i baren, og efter kort tid bliver den leveret fra Itzi Pitzi gennem bagdøren. Pizzaerne kan man spise ved barens borde.

Også mogenmad

Selvom det er øllet, der spiller hovedrollen dagen igennem, så er Rbabarrab også et hyggeligt lille morgenmadssted, hvor man kan spise en ostemad, youghurt med müsli og croissanter samt selvfølgelig kaffe.

Ølbaren er lækkert indrettet med gule stole og borde. Gulv og bardisk er i en sart mintgrønt, der får hele baren til at emme af coolness. I loftet hænger en 10 meter lang kinesisk drage, og snart bliver hele loftet fyldt med kinesiske lamper.

Bag ølbaren står Keld Pedersen, der også ejer Bageriet Brød på Enghave Plads og butikken Kihoskh, der har et overvældende udvalg af specialøl i kælderen.

Og så skal vi også lige runde navnet. For hvad er egentlig meningen. Man kan udtale det, som det passer en selv. Da AOK var forbi fik vi Fanny Sif, der er bestyrer af ølbaren, til at udtale det, og hun udtalte RBABARRAB således: [rabadarap].

Den nye ølbar åbnede i februar 2017.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.