Cafeen åbner først hen på eftermiddagen, og er med sit store udvalg af kaffe og chokolade et godt puste ud-sted for koffein- og sukkerhungrende shoppere. Her fås mange forskellige kaffevarianter, lige fra filterkaffe til caffelatte.
Varm chokolade-kategorien indbefatter foruden den klassiske Original Supreme også utraditionelle smagsvarianter som hasselnød, hvid chokolade og hindbær.
På varme sommerdage åbnes glasdørene ud mod shoppinggaden, så gæsterne kan følge med i bylivet. Trænger du til afkøling, kan du få milkshakes med alt fra kokos- til ananassmag. De fås både med og uden alkohol.
Senere på dagen skrues der op for musikken, og kaffegæsterne viger for et yngre og mere festorienteret klientel. Det absolutte drink-hit er stedets Ice Shots. Fra baren kan du se dem rotere i ismaskinerne, og for 100 kroner kan du få ti i alle regnbuens farver.
Er man mange, eller er du blot ekstremt tørstig, så er det måske en ide at bestille Grand Superbowl. Den store glasbowle rummer fem liter og fyldes op med to flasker spiritus, juice, grenadine og lime. Prisen er 1000 kroner.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.