Fredag er der både radioslaver og valgflæsk i Kødbyen. Start med dåseøl på V1 og slut med en manisk remixer på Kødboderne.
Hans rigtige navn er Matthew Edwards, hans kunstnernavn Radio Slave.
Og at han kalder sig en »radioslave« synes ikke at være helt ved siden af, eftersom han har udspyet så manisk en mængde remixes af alt fra Kylie Minogue til obskur berlinertechno, at man kunne få på fornemmelsen, at han nærmest ikke kan tænde for sin DAB-radio til morgenkaffen uden straks at stryge i studiet og lægge sine egne beats henover.
Han indledte karrieren i London tilbage i 1992 og bor nu i Berlin, og når han denne aften rammer København, suppleres han af Patrick Bateman, Nicka og Waqar samt islandske Brynjar & Esteban.
Og så er der valgflæsk
Og når du nu alligevel er i
Kødbyen, er det værd at bemærke, at der bliver ekstra gang i den hele vejen rundt lige præcis i aften. En god håndfuld af bydelens barer, gallerier og kreative hjørner holder nemlig valgflæsk-fest for Simon Strange, som vel nok kan kaldes det festgladeste medlem af Københavns Borgerrepræsentation og derfor har en stor stjerne blandt »beboerne« i Kødbyen, der af både professionelle og metropol-idealistiske årsager alle kan tilslutte sig Strange-mottoet »mere byliv, mere fest, mere kant«.
Og der kan i den grad pendles bysultent fra fest til fest:
Hos
ArtRebels og Onestomong er der fest fra 16 til 21 med bl.a. Master Fatman, Karsten Loud og Fagget Fairys, på
V1 er der dåseøl fra kl. 19 med bl.a. Kjeld Tolstrup bag pulten, på
Karriere er der fest med bl.a. dj Flip og Ebu fra kl. 23, og på
Jolene er der maskebal med Massimo & Matthias Mesteno.
Hvad: Okyo præsenterer Radio Slave
Hvor: Kødboderne 18
Hvornår: I aften kl. 23 til 05
Hvordan: 90 kr. i døren
Hvad: Valgflæsk i Kødbyen
Hvor: Hele Kødbyen, fra dåseøl på V1 til maskebal på Jolene.
Hvornår: I dag fra kl. 16 til 04
Hvordan: Gratis
Læs også AOKs komplette guide til Kødbyens herligheder her
Facebook: Bliv fan af AOK og få de bedste tips til oplevelser i byen.