Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 10/06/11

Ofelia Beach er tilbage på betonmolen

  • Foto: Klavs Bo Christensen Foto: Ikke oplystFoto: Klavs Bo Christensen
Betonmolen ved Skuespilhuset omdannes igen til Ofelia Beach og en af nyhederne i år er "speakers corner" hvor folk med meninger på hjerte kan få dem ud.

Den ellers øde betonmole ved Skuespilhuset bliver igen i år omdannet af Det Kongelige Teater til Ofelia Beach - komplet med beachvolleybane, solstole, strandbar og scener til koncerter, forestillinger, dans og udstillinger.

Og som noget nyt i år kulissebyen Kongstad samt Københavns angiveligt første ’speakers corner’, hvor folk med meninger på hjerte kan få dem ud. Ofelia Beach åbner fredag den 10. juni klokken 16, og Vinnie Who giver koncert en time senere.

Der er gratis adgang hele sommeren, der også byder på beachvolley-landskampe, balletundervisning, open air biograf, tangoundervisning, Sankt Hans-bål og beach soccer.

Hvad: Ofelia Beach åbner
Hvor: Ofelia Beach
Hvornår: Fredag den 10. juni kl. 16