AOK anbefaler
Ølbar

Bag den uhøjtidelige ølbar, der åbnede i Elmegade i 2002, står to venner, som med stor entusiasme serverer øl for folk og feinsmeckere. Her kan du få øl på fad og flaske udvalgt med omhu og kærlighed fra et utal af lande, og Ølbaren er blev hædret med adskillige priser og udmærkelser.
Tuborg og Carlsberg går du forgæves efter på Ølbaren, for de to øl-entusiaster synes, at det er sjovere at servere øl fra mindre bryghuse. Udvalget i hanerne og på hylderne skifter, så du altid har en god undskyldning for at slå et slag forbi. Stort set hvert ølmærke bliver serveret i sit eget glas og på sin egen papbriket. På hylden over bartendernes hoveder kan du se, hvilke flaskeøl Ølbaren fører.
Mange af Ølbarens øl ligger et pænt stykke over den alkoholstyrke, som kendetegner en Grøn Tuborg, men trænger du alligevel til en lille skarp, har Ølbaren et lille men eksklusivt udvalg af whisky. Her taler vi selvfølgelig single malts.
Indretningen
Før åbningen gik der måneder med at renovere lokalet, hvor bodegaen La Rivene før lå. Da ejerne først og fremmest er øldrikkere og ikke indretningsarkitekter, gik der en rum tid, før der kom navn på facaden og billeder på væggene. Og lad os være ærlige: Her kommer du for at drikke god øl og få en munter, sød og vidende betjening, ikke for at se en fancy indretning eller spise. Dog fører Ølbaren chips og peanuts, og om vinteren økologisk, chokoladekage. Det sidste ikke kun for at lokke gæster af det smukke og chokoladeelskende køn til, men fordi den går fint til porter.
Lars og Jan, som er er de mest synlige i ejerkredsen, er begge ingeniører. De mødte hinanden, da de boede på kollegie, hvor de stiftede en ølforening. Ifølge Jan er de fleste ingeniører meget glade for øl, så dem kan du møde en del af i baren.
these guys once helped me taste many beers to creat a very fitting beer selection for a bar
thanks guys
Flere gange har min bror og jeg oplevet at komme hen på ølbaren en lørdag aften, og blive afvist da de siger de er ved at lukke. Det er dog tydeligt at det ikke er tilfældet, da vi ved et senere besøg har oplevet, at baren stadig er åben og fyldt med gæster. Igår aftes prøvede vi at gå tilbage til ølbaren et par timer efter første forgæves forsøg, og fortalte dem at vi nok skulle finde ud af hvad "koden" er. `;)
Nu ville jeg bare høre, om nogle af jer har oplevet det samme, og evt. om nogen ved hvad hemmeligheden er?
kjempe fin plass:) stenger tidlig, men men:-p
et sted du egentlig bør prøve før du drar fra danmark:)
røykfritt:)
Kom tidligt, for de lukker tidligt. Stemningen er god.
Stedet er blevet røgfrit, og det kan vi "øl-elskere" kun sætte pris på, så bliver det desto nemmere at smage den øl man drikker. Det er naturligvis altid vigtigt, men det bliver vigtigere, når vi taler om specielle øl, som Ølbaren har masser af. De har også et godt flow i sammensætnignen af øl, så der er næsten altid noget nyt at sætte smagsløgene i. Den eneste anke jeg har, er selve lokalet. Det er ikke det mest hyggelige lokale, ej hellere det største, og møblerne gør ikke ligefrem deres til, at man bliver siddende i flere timer. Men udvalget af øl kommer vi ikke uden om, det er fantastisk.
Fantastisk ølsted som er gået hele vejen og er blevet røgfrit. Det er fantastisk, og det bringer glæde i et røgfrit hjerte, at man nu kan sidde og nyde sin øl uden at holde vejret. Da jeg røg havde piben selvfølgelig en anden lyd, og der kunne jeg ikke drømme om en øl uden en cigaret, så det er klart at andre vil vælge stedet fra på grund af deres rygepolitik. MEN Ølbaren er hyggelig og har de mest fantastiske øl og betjeningen har jeg kun haft virkelig gode erfaringer med. De er hjælpsomme og ved, hvad de kan servere for dig. Slå et smut forbi før byen eller bliv hængende en hel aften, men kom i god tid, for stedet er populært.
Flot udvalg af øl (sjovt nok) på både flaske og fad. Stedet drives af en flok glade ølnørder og det betyder de ved utrolig meget om øllet, men stedet er lille og ikke særlig hyggeligt. Musik er f.eks ikke rigtig noget de gør sig i og det ligger lidt en dæmper på stemningen.
Kan tilføje at stedet er 100% ikke-ryger - som må man selv vurdere om det er fordel eller ulempe. Vil desuden anbefale at tage en snak med en af de altid meget fortælleivrige bartendere. De ved meget om øl og de deler gerne ud af det :)
Rejsegramofon, sidst jeg var der, stod der en gammel rejsegramofon i baren og skrattede... men det skabte en herlig stemning, og jeg syntes at stemningen var hyggelig og interessen for øl var klart til stede, både hos kunder og hos personale, men jeg syntes at de lukker for tidligt.