Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 15/04/08

Nasa

  • Foto: Martin Dam Kristensen Foto: Martin Dam Kristensen
Nasa åbnede i 1997, og var med sin Månebase Alpha-agtige indretning helt i hvidt Københavns første eksklusive natklub, som i princippet kun er for medlemmer. Stedet er blevet lidt slidt, og fungerer i dag især som jetsettets morgenværtshus, som er åbent til klokken seks.
En elevator løfter dig op over pøblen og ind i det gode selskab.

Klubben er i princippet kun for medlemmer og deres gæster, men som ejerne siger "hvis et stort selskab har siddet hele aftenen på Kommandanten og brugt en masse penge, og de så ringer op til Nasa og anmelder deres ankomst, ja, så er de selvfølgelig velkomne".

Nasa er dog blevet flinkere til at lukke ikke-medlemmer ind. Især hvis du ser godt ud.

Indenfor i de renoverede, hvide futuristiske lokaler holder stadig en del smukke piger og cool fyre til, og når steder som Ketchup er lukket, kan du stadig møde en del af de kendte på Nasa. Her er nemlig åbent til klokken seks.

Du kan bestille dit eget bord, hvis du har den store tegnedreng med i byen. Hovedreglen er nemlig, at du så skal købe for 4000 kroner, men på de mindre crowdede aftener er det muligt at få et bord uden at købe for et bestemt beløb.

Nasa er designet af Johannes Torpe, og kan prale af at have haft prominente gæster som Robbie Williams, Lars Ulrich, Prince, Prins Albert af Monaco, Anastasia og Bjørk.

Læs Alt Om Cafe & Natteliv i København.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Rigtigt fedt!

Jeg har haft mange gode oplevelser på Nasa de sidste mange måneder:-)
Man kan mærke at de virkelig prøver at engagere sig og prøver at følge trop med de unge festglades krav til kvalitet nattelivet. Den nye terasse gør udslaget, hvor man kan ryge og tale sammen uden at man skal råbe til hinanden, og det lidt mere mainstream crowd de har dannet sig er med til at gøre festerne til noget for alle. Mange mener selvfølgelig også at priserne er for høje og ja det kan de også godt være hvis man sammenligner med folks pengepung i øjeblikket, men 900 kr for en Belvedere Vodka det får man sku ikke mange steder i Kbh til den pris om lørdagen :-)

 

Nederen sted for rigtige mennesker

Enig med tidligere kommentarer - Godt nok har Nasa et særegent interiør, men når det kommer til stykket er baren for dyr, musikken for høj (specielt diskanten er slet ikke til at holde ud), dansegulvet for lille, personalet usympatisk, og hvis man overvejer at arrangere en privat fest derinde skal man holde sig væk fra Huang, som er et af de mest primitive og uærlige mennesker jeg nogensinde har mødt. Hvis man skal have det sjovt - og ikke er skide overfladisk og har røven fuld af penge - så er der mange bedre steder at tage hen.

 

Øv

nasa er efterhånden blevet for mainstream, hvilket har ødelagt den fede stemning, som oprindeligt kendetegnede stedet

 

top nice !!

det har været lidt sløjt,men er i den grad vendt tilbage fra de døde. der har været fuld knald på,de sidste par måneder, super stemning,dejlige mennesker,og ingen ballade. glædder mig allerede til næste wekende... ses....

 

Hellerupklubben

Min veninde havde vundet et par VIP-billetter til DK's fineste natklub, så det var med forventningerne højt at vi tog derind på vores højeste stiletter. Vi var blevet lovet champagne, rød løber, pressefolk og jeg skal komme efter dig.

Men da vi kom derind, var det lidt skuffende. den røde løber var der godtnok, men pressefolkene bestod af 2 fyrer med et kamera der stod og snakkede. Den gratis champagne så vi intet af, men der var en meget dyr bar. Desuden stod alle gæsterne klumpet tæt sammen, da alle siddepladserne var reseverede. Hvis man ville sidde ned, skulle man købe for mindst 4000kr, så der var kun et bord taget. Alle andre borde var tomme. og folk stod bare i en klum med deres drinks og kunne ikke sidde ned. Dårlig stil. Musikken for høj, dansegulvet småt og trist og drinksene dyre.

Vi gik efter 5 min. Det var slet ikke det værd.

Linam Eleonora

 

Har været på Nasa en gang og det var virkelig skuffende, folk er overfladiske. Stedet småt og upersonligt og drinksene for små til en for høj pris. Og et for lille dansegulv. Spild af penge

 

nasa er nasa - hvid, smart på den ufede måde og med et alt for lille dansegulv.

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media