Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 14/12/11

Made: Her kommer festen til dig

  • Foto: PR-foto Foto: PR-foto
Hvis man gerne vil hoppe direkte fra mad til cocktails, er restaurant- og cocktailbaren Made et nyt bud.

...

Hvis du gerne vil have en af de der aftener i byen, hvor du får noget at spise først og derefter ikke behøver at rykke videre på en bar men blot bliver siddende, mens festen kommer op i gear omkring dig, er Made i Nørre Farimagsgade 57 et nyt bud.

Læs også: Her kan du spise i 2012

Restauranten åbner klokken 17 og byder på ting som flamberet skalddyrs-cassoulet og solid ribeye-steak (to retter for 250, tre for 350), og når maden er nede, kan man blive i lokalet, som langsomt, mens man har været opslugt af sin kalve-coulette, har forvandlet sig til en mere festlig cocktailbar. Og så kan man hoppe direkte ombord i cocktailkortet, og her har Made gjort det nemt: Alle cocktails koster 100 kr.

Læs også: Cocktailbarer, du skal kende

Gå ikke glip af stedets egen stolthed, en Frangelico Frappe med frugt og nødder, eller den herlige Green Marauder med blandt andet æble, passionsfrugt, hindbær og cognac - serveret af den humørfyldte barchef Alex, som er hentet ind fra London og gnistrer af begejstring, når han rammer plet med en cocktail.

Der er dj's på i weekenden, og hvis saltbalancen skal reetableres den følgende dag efter et dybt dyk i cocktailkortet, er der også brunch om lørdagen fra 10 til 15.

Køkkenet styres af køkkenchef Lasse Bygholm.

Hvad: Made
Hvor: Nørre Farimagsgade 57
Hvordan: Læs mere på made-cph.dk

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Helt simpelt - en god oplevelse !

Vi besøgte Made en lørdag aften og blev taget venlig imod af David da vi kom. Vi skulle have en 5-retters menu og blev rådet til at vælge vin i glas for den bedste match - og det var ganske udmærkede vine vi fik. Efter en appetizer drink kom retterne i et jævnt og veltilpasset flow, så vi fik tid til at nyde maden som hele vejen igennem var veltilberedt og smagsfuld i rimelige portioner. Alt i alt en vellykket aften med en meget opmærksom betjening i de smagsfulde lokaler - kan varmt anbefales.

 

God mad stresset service

Vi blev placeret ved et bord i baren, hvilket ødelagde helhedsoplevelsen lidt, så husk at præciser I vil sidde bagerst i selve restauranten når I bestiller bord! Maden var god men tjenerne var stressede og virkede til de hellere ville være et andet sted.

Konceptet virker lidt forvirret med gormet-mad, cocktails og DJ!

Mad: 4 stjerner
Service: 2 stjerner
Atmosfære: 2 stjerner
Værdi for pengene: 3 stjerner

 

Kun et spørgsmål om tid før det bliver Stort!

Var på Made en fredag aften med kæresten, vi trådte ind en hyggelige omgivelser med god stemning.
Vi startede begge med en helt fantastisk skaldyrs cassoulet der var helt fantastik. Bagefter tog vi begge ribeye med lækre hjemmelavede pommes til mm.
Derefter selvom vi egentlig var mætte blev vi også nødt til at smage deres creme brulee, hvor der var en meget specielt delikat sorbet lavet på havtorn.
Senere blev der sat gang i dansegulvet og vi gik ombord i nogle virkelig lækre drinks.
Alt i alt en gennemført aften med fantastisk mad man ikke ventede længe på og som var en smagoplevelse udover det sædvanelige!
SKAL prøves!!!

 

Vidunderlig mad, hyggelig indretning og god betjening !

Var i på Made i weekenden med min kone. Blev taget i godt imod og fik flot og velsmagen mad.
Jeg fik en stor og yders mør ribeye steak med hjemmelavet bernaice og fritter, og min kone fik først noget skalddyrs cassoulet som ydderst var overrasket over smagen, derefter gik hun på lammeskank med mos, som igen var velsmagene og flot.

senere på aften fik vi gode cocktail og forlod restauranten mætte og fulde.
Kan anbefales. !

 

Skøn mad til billige penge!

Vi var tre veninder og spise på Restaurant Made. Vi blev taget godt imod, og vi fik en fantastisk service hele aftenen. Vi endte med at få serveret cocktails, og dertil dejlig musik! VI kan kun anbefale dette sted!

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media