Long John Silver havde en stemme der var dyb og rusten ligesom Tom Waits hæse hals, og det får man hvis man kommer tæt på store fadøl og traditionel jazz. Den fordom er kun delvis sand, når det gælder klientellet på Long John, der kommer for at høre Bye, bye Blackbird og anden klassisk swingjazz.

Buede tonede ruder, mørkt træ på stole og facade, 29 forskellige slags whisky og fadøl i lange baner, der er oprindelig pub stemning tæt ved Kultorvet.

Donnaen var forbi og anmelde køkkenet, og hun var særdeles tilfreds med kvaliteten. Smørrebrød, hakkedrenge, pariserbøffer, lun leverpostej, det hele er hjemmelavet, og det lader til at den ubekymrede jazz er i stand til at lyse det ellers noget mørke lokale op, og få mundvigene til at gå opad, både på dem der kommer og på serveringen.

Det er sådan en succes med musik på Long John at der også er musik om aftenen, men her er stilarten rykket 30-40 år frem. Fredag og lørdag er der 60´ermusik samt rockmusik fra klokken 22.00-01.00.

Søndag er der lukket, men det hænder ofte at Long John Jazzklub holder musikarrangementer i bodegaen. Det sker altid om søndagen og det er kun ved disse arrrangementer, at man skal betale entre. Lydforhold: Luften pakket med musik, klirrende glas og stemmer.