Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 02/10/12

LCD Soundsystem i Koncerthuset

Tidspunkt

Lørdag 6. okt. 2012, kl 21:00

DR Byen

Emil Holms Kanal 20
2300 København S
 

 

  • Foto: PR Foto: PR
De spillede deres sidste koncert i Madison Square Garden april 2011. Den var fire timer lang og blev udsolgt øjeblikkeligt. På lørdag kan det hele genopleves i Koncerthuset.

...
LCD Soundsystem spillede deres sidste koncert nogensinde den 2. april 2011 i Madison Square Garden. Koncerten var fire timer lang, og den blev udsolgt på få minutter.

Det var bandets frontfigur James Murphy, der havde besluttet at opløse bandet, mens det var på toppen - en beslutning, han gjorde sig en masse tanker om.

Disse tanker og den fire timer lange koncert er blevet fanget i dokumentarfilmen "Shut Up and Play the Hits", som egentlig slet ikke skulle have haft premiere i Danmark.

Men på lørdag kommer filmen - og James Murphy selv - til København, hvor filmen vises i Koncerthusets store sal. Filmvisningen efterfølges af en Q&A-session med Murphy - og en efterfest, hvor James Murphy også selv står bag dj-pulten.

Filmen handler om James Murphys tanker omkring opløsningen af bandet og følger ham både før og efter samt ikke mindst under koncerten - et festligt inferno af laserlys, euforiske (og stortudende) fans og vandfald af hvide balloner.

Murphy har mange interessante tanker om kreativitet og fiasko og deler åbenhjertigt ud af dem. Og hvorfor i alverden egentlig også opløse et band, mens de er på toppen? Fordi der er så mange andre ting, han gerne vil, James Murphy. Han har slet ikke tid til at turnere verden rundt som rockstjerne, når nu han også gerne vil producere flere bands, passe sit pladeselskab DFA Records (som har udgivet et hav af plader, inklusiv LCD Soundsystems) og skrive en bog. Blandt andet.

"Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig, for jeg synes, LCD Soundsystem er et af de vigtigste bands fra de sidste ti år", siger Jonas Hartz, som er medarrangør af begivenheden.

"Jeg er stor fan af James Murphy. Hans pladeselskab har været mødestedet for så mange forskellige kreative mennesker, at det er en hel scene i sig selv. Han er en vild type", fortæller Hartz.

Vil du se mere til den kreative mand, som ikke har tid til at være rockstjerne, er der i øjeblikket stadig få billetter tilbage til filmvisningen. Man kan også nøjes med at købe billetter til festen bagefter, som afholdes i foyeren - og her kan du i princippet komme endnu tættere på manden, som sidst kunne opleves i København, da han spillede til en fest i de lokaler, der senere skulle blive til klubben KB3 i Kødbyen.

Filmen vises fra 21 til 23, og herefter er der fest til kl. 05 med James Murphy, dj-kollektivet 2ManyDjs samt dj PAC og Christian d'Or bag pulten. Filmvisningen og festen er en tyvstart på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX' musikprogram, som også offentliggøres denne aften.

Hvad: Shut Up and Play the Hits i Koncerthuset med James Murphy og 2ManyDjs
Hvor: Koncerthuset
Hvornår: Lørdag 6. oktober fra kl. 21 til 05
Hvordan: 250 kr. for både film og fest på www.billetlugen.dk. 170 kr. for festen alene, ligeledes på billetlugen.dk

Filmvisning i Koncertsalen:
21.00 – 23.00 Shut Up And Play the Hits - skandinavisk filmpremiere på stort biograflærred

Efterfest i Studie 1:
23.00 – 24.00 Dj PAC & Christian D'Or (dj-sæt)
24.00 – 02.00 James Murphy (LCD Soundsystem/DFA) (dj-sæt)
02.00 – 04.30 2MANYDJS (dj-sæt)

Visningen af "Shut Up and Play the Hits" præsenteres som et samarbejde mellem CPH:DOX, DR og VICE.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media