Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 16/02/09

KontaktBar: Brett Johnson og Sasse

  • fest Foto: Colourboxfest Foto: Colourbox
Mens vi venter på åbningen af Culture Box' nye cocktailbar, kører klubben videre i den velkendte stil: minimal berlinerstemning på mainfloor, denne gang med et finsk-amerikansk twist.
Den finske by Turku har kun 175.000 indbyggere, men skulle efter sigende have et rigt natteliv med gang i den på klubberne selv på hverdagsaftener. Og hvordan magter de så det i vores kølige broderland mod nord?

Måske er det, fordi der ofte er et kasinohjørne på de finske natklubber, så alle ludomanerne, der skal have deres dosis blackjack og roulette, er med til at fylde klubberne op. Måske er finnerne så vant til nordskandinavisk mørke, at de føler sig særligt hjemme i klubmørket. Eller måske er der bare så afsindigt og deprimerende kedeligt i Turku, at det er nødvendigt at fyre den af – også om tirsdagen.

Uanset hvad kan det være, at der er gode tips med i pladetasken, når den finske dj og producer Sasse aka Klas Lindblad kommer på besøg på Boxen lørdag aften. Det er godt nok nogle år siden, at Sasse skippede Finland til fordel for Berlin, hvor han nu har fast plads på spillelisten på de altid propfyldte superklubber Berghain/Panorama Bar og Weekend, men han var dog manden bag en af de første houseklubber i Turku fra '92 til '96, og må jo om nogen vide noget om, hvordan man fylder et dansegulv, eftersom det åbenbart lykkedes for ham i en finsk provinsby på størrelse med Odense.

Den festlige finne deler timerne på mainfloor med amerikanske Brett Johnson, som spiller ”house med en techno-kant”. Kort sagt en klassisk kvalitets-nat på Culture Box, mens vi venter på åbningen af deres nye cocktailbar i nabolokalerne.

Lineup:
Brett Johnson (Aesoteric/Classic/2020/Freerange /US)
Sasse (Moodmusic /DE)
Finn of Tomland (SE)
VJ's: Copenhagen Brains

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort