Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 29/03/17

København får ny grøn aloe vera-cocktailbar

  • En White Russian med en sød snack på toppen. Foto: PR

    En White Russian med en sød snack på toppen.

    Foto: PR
Ny grøn cocktailbar serverer også 'White Russian' med Coco Pops eller Oreo-kiks.

Det er ikke mange indendørs barer i København, hvor grønne planter spiller en vigtig del af indretningen, men når man har valgt at kalde sig Aloë efter aloe vera planten, så forpligter navnet ligesom.

Når du træder ned ad trappetrinene på Knabrostræde 5, bliver du derfor mødt af en hyggelig, intim og 'grøn' stemning.

Foto: PR

Cocktailbarens navn, Aloë, er opstået i kølvandet på en ny trend i barverdenen: Aloe Vera planten, som inden for de sidste par år er blevet en ny, spændende ingrediens i cocktails.

Læs også: Ny biks i Indre By er kombineret kaffe-, kage-, cocktail- og ølbar

Drengene bag Aloë fortæller, at flere af drinksene på menukortet vil indeholde planten i forskellige former.

For eksempel er »Aloe’ There Mate«-cocktailen baseret på Aloe Vera honning, hvilket er med til at give en anderledes sød og syrlig smag blandet med vodka og mousserende vin.

Men planten er ikke det eneste fokus på baren – bartenderne vil afprøve nye trends og inspirere gæsterne til at drikke noget nyt, hver gang de er i byen.

Læs også: Ny restaurant giver dig hele menukortet ad libitum

Eksperimenterende cocktails
De månedlige cocktails ligger til priser mellem 80 og 100 kroner og inkluderer forskellige twists på kendte klassikere og mere eksperimenterende cocktails med alternative ingredienser.

For eksempel er »The Electric Tommys Margarita« et anerkendende nik til firsernes blå isbjørne, mens den klassiske »White Russian« vil blive serveret med skiftende garnish i form af f.eks. Coco Pops eller Oreo-kiks.

Læs også: Top 10: Derfor blev København endnu federe i 2016

Menukortet bliver opdateret med nye og spændende drinks hver måned, hvoraf flere af dem vil være med Aloe Vera.

Foto: PR

Aloë holder åbningsfest fredag d. 31. marts kl. 20.00, hvor der er åbent for alle.

Hvad: Aloë Cocktailbar
Hvor: Knabrostræde 5, Kbh K
Hvornår: 20-03 torsdag, fredag og lørdag.