Knap to uger efter den officielle lancering af lørdagsklubben på den nye Club Neun i Jernbanegade slås dørene også op for fredagene, der indtages af den ivrige og ungdommelige Klub Lyn. Den nye klubaften, der er sidste nye tilføjelse til det pludseligt meget festlige område omkring Axeltorv, lover en åben og venlig dørpolitik, en positiv stemning og et lavt prisniveau, hvor alle kan være med: På åbningsaftenen koster det kun en flad tyver at komme ind hele natten, og fremover vil det koste en halvtredser, hvis man står på listen (der er åben på www.klublyn.dk) - eller 30 kr. for alle efter 03. Bag Klub Lyn står de festlige folk fra Malplaceret samt DJ Enebarnet.
Åbningsaftenens line-up: Dan M, T.O.M., Djuna Barnes, Flip (billedet), Sorte Slyngel og Jean von Baden.
Lineup den 14. marts: Enebarnet, DØD og Müller und Ich.
Lineup den 21. marts: Beathead(Malplaceret), UngFlugt og Massimo
Lineup den 28. marts: Mike Sheridan, Jean Eric Von Baden og Sorte Slyngel