Ølbar

Hvis du vil vide, hvordan lesbisk kaffe dufter, skal du lægge vejen forbi Enghavevej 56.
Om dagen er Lesbisk Kaffe & Ølbar ifølge ejerne en helt almindelig kaffebar, hvor vesterbroere i alle aldre mødes over en kop kaffe, men om aftenen, når lyset er dæmpet, er baren især for kvinder, der kan lide kvinder og gin & tonics, vin eller eksklusive øl.
Kaffe & Ølbar understreger, at alle er velkomne, hvis de har det fint med duften af lesbisk kaffe. Og hvordan den dufter, må du som sagt til Enghavevej for at opleve.
Se Lesbisk Kaffe & Ølbars event-kalenderen på lesbiskkaffe.dk.