
Selv folk, der ellers holder til på Amager, indrømmer det. Jo, der er lidt langt ud til Ismageriet, men butikken er er i den grad en omvej værd. Her laver Kim Simonsen is af skummetmælk fra Osted Mejeri, tilsæt friske frugter og velsmagende ingredienser - fra vanille til is, der smager af nutella.
Vil man vide, hvad der er på programmet på Amager, kan man tjekke hjemmesiden, hvor der bl.a. reklameres for både saft og sorbet lavet af hyldeblomster fra Amager Fælled. Her sælges også den klassiske jyske festdessert, islagkage (sæt evt. selv fyrværkeri i og få gæsterne til at klappe, når den bæres ind, så er det som at være hjemme i forsamlingshuset igen).
Ismageriet sælger også milkshakes, kaffe og diverse vand. Får man lyst til at gøre ismageren kunsten efter, udgiver Kim Simonsen 24. juli 2008 en opskriftbog med opskrifter på fedtfattige og velsmagende is.
Det er helt klart den bedste is jeg nogensinde har smagt. Mange is smager godt, men is fra ismageriet har smag og kraft samtidig med at den er blød og fyldig. Virkelig is i verdensklasse
Ismageriets sorbet-is smager virkelig frisk - især rabarber og hyldeblomst kan anbefales! :)
Jeg opdagede Ismageriet sidste år på vej på cykel til Kalvbod fælled. Absolut den bedste is jeg har smagt. Især deres rabarbersorbet og pepermynte med chokolade er som engelene synger! Der er 2 (store) liter for 135 kr! Der skulle være nok til hele familiens dessert. Mmmmmmm!
Egentlig et sted, jeg ikke burde afsløre. For Ismageriet laver den bedste hjemmelavede is, jeg har smagt i København. Hvad angår servicen er den også helt i top. Sidste gang gav de mig ligefrem doubble up af min bestilling, så jeg var rund og glad da jeg var færdig med min is.
Hyggeligste lille biks med den lækreste is- som man tydeligt kan smage er hjemmelavet- og dejlig atmosfære.