Fire trin ned og pas så på ikke at falde over musikerne. De sidder lige indenfor døren i venstre hjørne og høvler new orleans-klassikere og traditionals seks dage om ugen. Bemandingen veksler, og der er ingen scene. Til gengæld sidder der en udklippet overskrift fast med et par stykker tape, der har hørt lidt af hvert, bag orkestret: Show Time!

Der er brugt lak, så indretningen på dette atmosfærefyldte kælderværtshus på Kultorvet har tendens til skipperkro. Musikken spiller fra 20.30 til midnat. Der jammes gerne, og stamgæsterne ved de små listige borde langs væggen er ikke specielt generte. De delagtiggør hellere end gerne resten af publikum i deres spontane vurdering. Klaveret smider som regel overfrakken i løbet af aftenen.

Og så er det dejlig nemt at orientere sig, når man skal tisse. Herrer og Damer er skrevet med krøllede gotiske bogstaver. Ingen toiletskilte med den slags symboler, der er så svære at afkode, at mandlige gæster først er helt sikre på, at de er gået rigtigt, når de får øje på pisserenden (pas på pladsen længst til venstre. Efter de første tre-fire fadøl har man en tendens til at overdrive efterrystningen, og så kommer man let til at knalde hovedet ind i skråvæggen).

Det største skilt i Hvide Lam hænger til højre for baren nede bagved. Skiltet har sort baggrund og guldbogstaver: Specialitet - Chesterfield Møbler. Og det er i hvert fald løgn.

Hvide Lam er et af byens ældste værtshuse, grundlagt i 1807.