...
Dette er sidste uges liste.
Læs den nyeste her: Her er denne uges bedste fester
Fra tagfest til parkfest
Måske var det de næsten tusind tilmeldte på facebook, der gjorde udslaget. Måske fik STAY bare en vigtig gæst i en af penthouselejlighederne. Ihvertfald valgte hotellet at aflyse torsdagens Sonaragtige rooftop-party så sent som onsdag formiddag, og arrangørerne fra BULK måtte hurtigt finde en ny location. Ihvertfald: Det, der skulle have været en fest på en kæmpestor tagterrasse på Bryggen, er nu blevet til en parkfest i stedet. Til gengæld er det helt gratis, og du kan tage dine egne drikkevarer med (eller købe på stedet, selvfølgelig). På facebook er nogle af de næsten tusind tilmeldte gæster søde. "Fed ny location" skriver de. "Lige så godt!"
Arh, ikke helt, siger vi herfra. Men fint. Udendørs er altid godt. Og konceptet er det samme: hygge og house (KUN vinyler!) under åben himmel.
Hvad: BULK - fest i det grønne
Hvor: Østre Anlæg
Hvornår: Torsdag kl. 17-23.
Hvordan: Gratis
Culture Box åbner nyt dansegulv i kælderen
Der er blevet knoklet i kælderen under Culture Box' mainfloor, og nu ser sker det: Torsdag er der åbningsfest for klubbens nye dansegulv, Red Box. De første dj's bag pulten bliver Trentemøller, Kim Kemi og Djuna Barnes. Oppe på mainfloor (som nu hedder Black Box) spiller detroit-produceren Mike Huckaby (var du måske til hans masterclass under Strøm?) og tyske Dario Zenker.
Hvad: Åbningsfest for Red Box
Hvor: Culture Box, Kronprinsessegade 54a
Hvornår: Torsdag 23. august kl. 23
Hvordan: Omkring 70 kr.
Strøm i Enghaveparken
Så er det nu! Richie Hawtin spiller i Enghaveparken fredag kl. 23 (whoa!) og bagefter på Culture Box - sammen med Matador, hvis livesæt jeg glæder mig vanvittigt meget til. Prøv lige at høre, hvor godt det er: Matador - Mambo. Gå heller ikke glip af drum'n'bass og dubstep med Dub Phizix i Enghaveparken kl. 20. Ja, jeg håber jo, det bliver drum'n'bass hele vejen igennem. Noget i den her stil: Dub Phizix: Break It. Og ja, så er der jo også udendørs koncerter samme sted hele lørdag - også for en tyver. Læs mere her: I nærkontakt med Strøm og her: Richie Hawtin er hovednavn til Strøm.
Høj kontrast
Hvis man ikke fik nok drum'n'bass fredag i Enghaveparken, så er der endnu mere af det lørdag aften, hvor Ohoi! og C.A.R.T. (Christiania Radios Torsdags Redaktion) har hevet britiske High Contrast, som leverer drum'n'bass af den mere melodiske slags, til KPH Volume på Enghavevej. Han suppleres af Tim Driver og 2000F samt Breakfast og Bobby 6 Killer bag pulten.
Hvad: High Contrast (UK)
Hvor: KPH Volume, Enghavevej 80
Hvornår: Lørdag kl. 23 til 05
Hvordan: 85 kr. i forsalg på http://billetto.dk/events/high-contrast
Strøm i Pumpehuset
Når festlighederne slutter lørdag i Enghaveparken, holder Kill Your Telly og Cluster kæmpe-rave i Pumpehuset med Petre Inspirescu & Dan Andrei som hovednavne. Hør et af Petre Inspirescus tracks her: Synth Society. Det er jo megafedt. Faktisk bliver denne aften kick-off for en ny månedlig klubaften i Pumpehuset med Kill Your Telly og Cluster som værter, og de booker KUN de allerallerallerbedste producere og dj's, lover de. Ja, det er der jo mange, der siger, men i dette tilfælde kan man godt tage løftet alvorligt - der er mange, mange års erfaring og musikalsk dedikation samlet på holdet.
Hvad: Strøm Official Afterparty - med Kill Your Telly og Cluster som værter
Hvor: Pumpehuset, Studiestræde 52
Hvornår: Lørdag 25. august fra kl. 22
Hvordan: http://www.facebook.com/events/423982134320526/
Fuld og på rulleskøjter
Afslut Strøm på Nørrebro med eksperimenterende elektronisk musik (tre koncerter og to dj-sæts) fra danske navne som Rumpistol, Mikkel Meyer og Sly Nein til 4-Hour-Festival med formiddagsvenlig nordisk ambient, drømmeagtig drone og senere snublende genrer, som sikkert ikke har fået et navn endnu. Når du er kommet tilbage i flow, så er det bare på med med glimmermakeup’en, de kække sølvhotpants og og dine gamle hightop-skøjter med pink hjul og bremseklods og ud på den røde asfalt til rulleskøjtedisco. Morden One, Paul Plade og Inspektor Skratch spiller boogie, blød miami-bass og uk funky, og der serveres søndagstømmermandsbrunch fra barbecuen og candyfloss. Bemærk, at arrangementet aflyses, hvis det regner, da den rødmalede asfalt på Superkilen bliver meget glat.
Hvad: 4-Hour Festival og Rulledisco på Den Røde Plads
Hvor: Superkilen, Nørrebrogade 208
Hvornår: Søndag 26. august fra henholdsvis kl. 10.30 og 15 (fortsætter til 20)
Hvordan: Gratis