Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 16/12/13

Guide: Nytårsfester for singler i København

  • Foto: Bax Lindhardt Foto: Bax Lindhardt

Hvad skal du nytårsaften? Er du single uden svar på dette spørgsmål, er du heldig, for der er en hel bunke lækre nytårsfester kun for singler i København.

I samarbejde med singleguiden SingleSpot.dk, hvor du finder masser af events og artikler for singler, har vi lavet en guide til, hvor singler kan fejre nytåret i selskab med andre singler.

RunningDinner.dks nytårsfest

For 12. år i træk holder singleevent-firmaet RunningDinner.dk en kæmpe nytårsfest for singler, men i år er det ikke på Toldboden, som det har været de seneste år, men på hotel Radisson Blu Falkoner i København. Her er der plads til 1000 festende singler i alderen 26-54 år, og der er flere forskellige måder, du kan deltage i festen på afhængig af, om du vil spise sammen med de andre, komme efter spisningen, efter kl 24 eller deltage i Running Dinner-eventet.

Læs mere her.

Hvad: RunningDinner nytårsfest
Hvor: Radisson Blu Falkoner
Hvornår: 31. december kl. 17

Single Rock Cafés nytårsaften for singler over 30

Du skal være single og 30 år eller derover for at deltage i singleforeningen Single Rocks nytårsfest for singler i København.Festen foregår på Café AE, hvor der vil blive serveret en lækker nytårsmenu og blive disket op med livemusik ved bandet Step n' Stone. Også til denne fest er der mulighed for at komme efter spisningen, hvis du foretrækker det. Du skal være medlem for at deltage.

Læs mere her

Hvad: Nytårsfest for folk over 30
Hvor: Café AE
Hvornår: 31. december kl. 17

Single-nytårsfest på Nørrebro

Restaurant Barcelona på Fælledvej i København inviterer også til nytårsaften, hvor du kan hoppe ind i 2014 med andre singler.

Her vil der blive serveret en tre-retters menu, og der vil være fri bar hele aftenen, inkl. den champagne, der naturligvis skal skåles i, når klokken passerer midnat.

Læs mere her  

Hvad:Fest på Nørrebro
Hvor: Barcelona
Hvornår: 31. december kl. 17.15

Nytårssinglefest på Amager for folk over 25

I Tårnby Selskabslokaler på Amager inviterer festarrangøren Frikkers til stor nytårsfest for singler 25. Der vil være fri bar, når først billetten er betalt, og der vil blive serveret tun til forret og kalv til hovedret. Der er plads til 250 singler til spisning og 200 mere til festen bagefter.

Læs mere her  

Hvad: Nytårssinglefest på Amager
Hvor: Tårnby Selskabslokaler
Hvornår: 31. december kl. 17.30

Nytår med Events4Singler.dk

Singlenetværket Events4Singler.dk arrangerer nytårsfest i WAX Factory Studio på Amager Fælledvej, hvor du kan fejre det nye år sammen med andre singler. Der vil blive serveret en tre-retters menu med fri øl, vin og vand indtil kl 24, og en dj vil spille op til dans.

Læs mere her  

Hvad:Nytår med Events4Singler.dk
Hvor: WAX Factory
Hvornår: 31. december kl. 17.30

Single-nytårsfest for seniorer

Er du i alderen ca. 50-70 år, og vil du gerne fejre nytåret sammen med jævnaldrende singler, holder Svanemøllens Singlefester nytårsaften i Sejlklubben Frems lokaler i Svanemøllehavnen. Her vil der ligesom til de andre nytårsfester blive serveret en lækker nytårsmenu, ligesom der vil være champagne og dans.

Læs mere her

Hvad: Nytår for seniorer
Hvor: Sejlklubben Frem, Svanemøllen
Hvornår: 31. december kl. 17

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester