Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 23/12/13

Guide: Her kan du gå i byen juleaften

  • Centralhjørnet i København Foto: Christian Als

    Centralhjørnet i København

    Foto: Christian Als
Hvis du trænger til at skylle juleneuroserne ned på vej hjem efter en aften med familien, er her nogle bud på, hvor du kan drikke en godnat-øl juleaften.

Café Bopa

Bopa Plads - Løgstørgade 8
2100 København Ø

En ekstra pakke på Bopa

Bopa Plads på Østerbro. Foto: Brian Berg

Cafe Bopa ligger på Bopa Plads, lige om hjørnet fra Østerbrogade forenden af Viborggade, langs Randersgade og hvor Løgstørgade begynder.

Cafe Bopa er en af Østerbros hyggelige franskinspirerede cafeer og ligesom pladsen foran opkaldt efter den hæderværdige modstandsgruppe BOPA, forkortelse for Borgerlige Partisaner, selv om medlemmerne var kommunistisk sindede.

Bopa er sædvanligvis om dagen en hyggelig café, der om aftenen forvandler sig til et livligt sted med bar og skiftende DJs og livemusik og sådan er det også juleaften, hvor der holdes åben fra midnat.

Bopa er også – siger nogen – et godt scorested. Så måske er der en ekstra pakke at få med hjem her?

Hvad: Cafe Bopa
Hvor: Løgtørgade 8, Kbh Ø.
Hvornår: Åben juleaften kl. 24-05

Riesen

Oehlenschlægersgade 36
1663 København V

Natmad på Riesen

Foto: Benita Marcussen

Det er ikke mindre end niende år i træk, at Riesen Bar åbner dørene for københavnerne juleaften. Riesen Bar på Oehlenschlægergade 36 holder åbent fra klokken 23.15, og der bliver ikke kun langet alkohol over disken. Der vil også være en hjemmelavet buffet med for eksempel hjemmelavet rullepølse og leverpostej med surt.

Riesen Bar er et af de steder, som tager entré juleaften. Gæsterne skal hver smide 50 kroner, men disse går ubeskåret til Reden. Der er altså mulighed for en god bytur, forskud på julefrokosterne og at støtte en god sag på én og samme tid.

Hvad: Juleaften på Riesen
Hvor: Oehlenschlægersgade 36, Kbh. V
Hvornår: 24. december kl. 23.15-05.30

Centralhjørnet

Kattesundet 18
1458 København K

Centralhjørnet

Foto: Christian Als

Tonen er frigjort, og alle fra bistandsklienter til direktører er blandt gæsterne, og sådan har det været længe. »Et nostalgi-bøsse-værtshus« omtaler stamgæsterne Café Centralhjørnet, »fordi intet ændrer sig her«. Heller ikke priserne – øllene er ikke dyre – og så lyder det næsten som en jul i gamle dage. »Juleaften plejer at være en stille og rolig og meget hyggelig aften,« siger bartenderen på Centralhjørnet, der er et af Københavns ældste bøsseværtshuse. I lokalerne har der været beværtning i mere end 150 år – siden 1852 – og i de sidste 25 år har gæsterne primært været mænd, der var til andre mænd. Juleaften er her åbent kl. 22-04.

Hvad: Centralhjørnet
Hvor: Kattesundet 18, Kbh K.
Hvornår: Åben juleaften kl. 22-04

Stengade

Stengade 18
2200 København N

Stengade

Sådan ser publikummet normalt ud på Spillestedet Stengade, hvor unge mennesker fester igennem natten lang. Men tirsdag 26. marts var der sadlet helt om i de gamle lokaler. Her blev der nemlig holdt teknofest for børn. Arkivfoto: Tilde Mørup Christensen. Foto: Ikke oplyst

For mange af beboerne på Nørrebro var det indtil for nylig Saxon, man gik på, hvis man skulle i byen juleaften. Men i begyndelsen af året, lukkede Saxon, og nu er Stengade klar til at overtage traditionen. Den populære klub på Nørrebro, som genopstod fra døden i 2010, er klar til at ryste julen ud af din krop. Spillestedet er udelukkende drevet af frivillige kræfter, og disse har valgt altså også at holde klubben åben juleaften. Når du har slået mave, og klokken er blevet midnat, kan du komme dig til beats fra hiphoppens undergrundsverden. Swingking, DJ Pladespiller, DJ Scratch Magic & DJ Cars10 står ved pulten og sørger for lyden. Entreen er ganske gratis, og festen fortsætter til den lyse morgen.

Hvad: Stengade
Hvor: Stengade 18, Kbh N.
Hvornår: Åben juleaften fra kl. 00

Trabibar

Griffenfeldsgade 26
2200 København N

En lille én på Trabi

Foto: PR

Men det er ikke kun Stengade, som har tænkt på Nørrebro-byturen juleaften. »Trabi Bar« i Folkets Park i Griffenfeldsgade holder nemlig også åbent. Baren byder på et sortiment af øl, kvalitetsvodka og rockmusik, og stedet er så småt, at det er lovligt at ryge indendørs.

Hvad: Trabi Bar
Hvor: Griffenfeldsgade 26, Kbh. N.
Hvornår: Åben juleaften kl. 23-04

Tidspunkt:

Fredag 20. dec. 2013, kl 23:00
Se alle datoer

Donkey Club

Knabrostræde 3
1210 København K

Ryst juleklokkerne på Donkey Club

Det bliver en svedig jul på Donkey Club. Foto: PR

Reggae-drengene er klar med juleprogrammet - hør bl.a. Shaka Loveless spille op til fest juleaftensnat.

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Tilmeld dig AOKs musik og natteliv-nyhedsbrev. Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge. Bare skriv din email her.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester