Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 18/01/17

Guide: 10 lækre cocktailbarer i København

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Skål. AOK's største cocktailfan har trimmet København for gode cocktailbarer. Her er favoritterne.

Lidkoeb

Vesterbrogade 72b
1620 København V

Lidkoeb

Foto: PR

En af Vesterbros lækreste cocktail-perler hedder Lidkoeb. Selvom det er en af de mere velbesøgte cocktailbarer, og der til tider kan være rigtig mange mennesker og et højere støjniveau end så mange andre steder, er baren bestemt et besøg værd.

Lidkoeb ligger i en baggård på Vesterbrogade 72b, lige inden gaden deler sig i to og også bliver til Frederiksberg Allé. Denne tre etager høje bar er fuld af overraskelser for dem, som ikke har været der før. I stueetagen og på første sal finder vi Lidkoebs brede cocktailkort samt øl fra henholdsvis fad og flaske. Men det er på tredje sal, den helt store overraskelse gemmer sig.

Under skrå vægge, i dunkel stemning og i klassiske, fine møbler kan de ikke alt for berusede nyde whisky - og kun whisky. Her er stemningen mere afdæmpet, og det er desuden forbudt at tale i telefon. Tredje sal har kun åbent fredag og lørdag.

Hvad: Lidkoeb
Hvor: Vesterbrogade 72b, Vesterbro
Hvornår: Mandag - lørdag: 16-02; Søndag: 18-02

Ruby

Nybrogade 10 st.
1203 København K

Ruby

Foto: Rasmus Kramer Schou

Helt nede ved vandet på Nybrogade finder du cocktailbaren Ruby. Det er et sted med masser af albuerum og fine møbler, som er så store og bløde, at du nemt kan lade hele din krop smelte sammen i dem over en cocktail.

Bartenderne er cocktail-nørdede på den helt rigtige måde, og her handler det i højere grad om fantastisk cocktailkunst og i mindre grad om ekstravagant servering. De kender alle kutymer og traditioner, og faktisk ligger Ruby på listen over verdens 50 bedste cocktailbarer. Bum. Her er du fri for høj musik og oversminket klientel. Det er en cocktailbar for mennesker af enhver slags.

Men udover formidable cocktails er den fedeste oplevelse måske en tur på toilettet. Ja, du læste rigtigt; en tur på toilettet. For Ruby-folkene er så geniale, at de har installeret højttalere og spiller Eddie Murphys kendte comedy-klassiker »Raw« derude. En tur på kummen har aldrig været så sjov.

Hvad: Ruby
Hvor: Nybrogade 10, København K.
Hvornår: Mandag-lørdag: 16-02; Søndag: 19-01

Duck and Cover

Dannebrogsgade 6
1660 København V

Duck and Cover

Foto: PR

Nogle gange bliver virkeligheden bare alt for virkelig med regnvejr, børnepasning og alenlange PBS-overførsler. Når den melankolske følelse angriber og overmander én, kan man let blive fristet til at glemme det hele og bare søge dækning. I militæret råber de »duck and cover«, når de oplever voldsomme angreb, så alle kan nå at komme i sikkerhed.

Og tilflugt er lige præcis en af de følelser, man får, når man træder ned i kælderen på Dannebrogsgade. Her har Kasper Reiwe Henriksen, en af landets dygtigste konkurrencebartendere, åbnet baren Duck and Cover.

Her kan man, omgivet af dansk 50er-design-nostalgi, blive forført af både cocktails og deres brogede historier, når de yderst kompetente tendere bag baren smugler gæsterne med tilbage i tiden til dengang, service var et professionelt håndværk.

Hvad: Duck and Cover
Hvor: Dannebrogsgade 6, Vesterbro
Hvornår: Onsdag: 16-01; Torsdag-søndag: 16-02

HELIUM

Bredgade 65
1260 København K

HELIUM

Helium på Bredgade 65 er Københavns nye stilfulde cocktailbar. Velour, højt til loftet og marmorborde dominerer de smukke lokaler, der tidligere lagde kvadratmeter til et galleri. Foto: Rasmus Kramer Schou

270 kvm højloftede lokaler i Bredgade danner rammen om den eksklusive cocktailbar HELIUM.

Glassene har særlige syreindgraveringer, der bliver spillet klassisk violinkoncert på toiletterne og sådan er det hele vejen rundt på baren. Hvert af de tunge og meterlange velourgardiner er særligt valgt ud fra en tanke, som gør den store cocktailbar både eksklusiv og imponerende, men samtidig også hyggelig og indbydende.

Selve cocktailkortet, som prismæssigt ligger fra 115-125 kr., er opfindsomt, spænder over alle stilarter og skifter hvert kvartal.

Hvad: Helium
Hvor: Bredgade 65, København K
Hvornår: Onsdag og søndag 18-02, fredag og lørdag 16-02

Brønnum

August Bournonvilles Passage 1
1055 København K

Brønnum

I omkring 125 år drev familien Café Brønnum i stueetagen af Brønnums Hus klos op ad Det Kgl. Teater og Kongens Nytorv, som var meget besøgt af skuespillere, forfattere og andre kulturpersonligheder, inden stedet de seneste mange år er blevet brugt som billetudsalg af Det Kgl. Teater. Foto: Rasmus Kramer Schou

Brønnum er 400 kvm drinks-nirvana i den helt gamle stil på Kongens Nytorv, i de lokaler der de seneste mange år er blevet brugt som billetudsalg af Det Kgl. Teater.

Stilen er i overdådig, men elegant og 1930-40'er-agtig med tunge karrygule velourgardiner fra gulv til loft. Kendere vil nikke, ja, genkendende, til den ikoniske udsmykning i hovedbaren, det er nemlig stadigvæk de enormt detaljerede træudskæringer, som har været her siden starten.

Menukortet har et stort udvalg af champagner samt selvfølgelig cocktails i prislejet fra 100 kr. til 250 for en større delecocktail. Cocktailstilen er international, men med dansk tilpasning. F.eks. er den irske kaffe blevet genopfundet og moderniseret, så den både kan gå til de nysgerrige, men samtidig ikke skræmmer de ældre fans af drikken væk.

Hvad: Brønnum
Hvor: August Bournonvilles Passage 1, København K
Hvornår: Mandag-lørdag 14-02 og søndag 18-02

Curfew

Stenosgade 1
1616 København V

Curfew

Velkommen på Curfew i Stenosgade på Vesterbro.Læs meget mere om Curfew her Foto: Ikke oplyst

Cocktailbaren Curfew dyrker den klassiske speakeasy-stil og kunne også sagtens fungere som cocktail-museum.

Ejeren, Humberto Saraiva Marques dribler drinks i hans moderne take på en speakeasy bar med dertilhørende dunkelt lys og ridsede jazz-plader på grammofonen. Hans samling af shakere er en regulær tidsrejse igennem alverdens cocktailbarer med udgaver i både Sterlingsølv og glas - nidkært fundet online eller hos alverdens antikvitetshandlere til priser op til 1.000 euro.

Her er plads til 100 gæster, cocktailpriserne ligger omkring 110 kr. pr. cocktail og byder på seasonal-, house-, unforgettable- og forgettable cocktails, som er fortidens gode glemte, som han har tænkt sig at finde frem og støve af igen. Samt alkoholfrie og low-alcohol cocktails.

Hvad: Curfew
Hvor: Stenosgade 1, København V
Hvornår: Tirsdag-onsdag 18-01, torsdag 18-02, fredag 17-03 og lørdag 18-03

Strøm Bar

Niels Hemmingsensgade 32
1153 København K

Strøm Bar

Foto: Rasmus Kramer Schou

For historisk cocktailnørderi i topklasse skal man vende snuden mod cocktailbaren Strøm lige ved Gråbrødretorv.

Baren er indrettet i moderne art deco-stil og ligger i de lokaler, som tidligere husede den irske Bloomsday Bar. Her er ganske enkelt altid hyggeligt, nede i den lidt gemte kælder, og man kan være sikker på kvalitet i glasset hver gang, når de seriøse konkurrencebartendere slår sig løs.

Menukortet ligger til den klassiske side, med det obligatoriske twist, og så er servicen også værd at fremhæve. Man føler sig simpelthen bare velkommen hernede.

Hvad: Strøm Bar
Hvor: Niels Hemmingsensgade 32, København K
Hvornår: Mandag-torsdag 18-01.30, fredag 16-03, lørdag 18-03

Balderdash

Valkendorfsgade 11
1151 København K

Balderdash

Foto: Kaspar Mørk

Geoffrey Canilao er en af de tunge drenge i det københavnske cocktailmiljø. Han er egentlig født og opvokset i restaurationsbranchen i både San Francisco og New York, hvor han blandt andet arbejdede på den verdenskendte Employees Only, inden han som alle andre blev tiltrukket af Danmark, hvor han arbejdede på byens bedste barer, inden han åbnede sit eget.

Inde i den gamle bygning lige ved Gråbrødretorv er der masser af historie og kringelkroge, og det kan næsten føles som en intim tidsmaskine at træde herind fra hverdagens stress og jag.

Cocktailkortet, som er tegnet som et metrokort, har omkring 15 forskellige cocktails, og Geoffrey Canilaos har en forkærlighed for at fortolke amerikanske klassikere, men der er også "...intellektuelle cocktails på kortet, hvis man kan sige det. Fortolkninger der twister historien, for dem der kender den."

Hvad: Balderdash
Hvor: Valkendorfsgade 11, København K
Hvornår: Onsdag 17-01, torsdag-lørdag 17-02

Gilt

Rantzausgade 39
2200 København N

Gilt

Foto: Rasmus Kramer Schou

Gilt er en af Københavns bedst bevarede hemmeligheder. Cocktailbaren lever sit eget gode liv et stykke ude af Rantzausgade på Nørrebro, og den bliver nogle gange overset, når man snakker om byens bedste cocktailbarer. Det er en skam.

Her er knivskarpe cocktails, gennemdesignet voksenbar og gode priser på cocktailkortet - omkring 85 kr.

Den pompøse sorte hjørnebar deler rummet op i to sektioner, her er flere forskellige lædersofaer og stole, elegante træborde og litografier og genoptryk på væggene, samt gulv-til-loft brændestabler i nogle hjørner.

Farverne er holdt mørke og lysindretningen er gennemtænkt dæmpet - ligesom musikken - der altid er jazz.

Gilt har forøvrigt taget navn efter de fire forbogstaver i: Glass, Ice, Liquer, Topping.

Hvad: Gilt
Hvor: Rantzausgade 39, København N
Hvornår: Onsdag-torsdag 18-01, fredag-lørdag 18-02

K Bar

Ved Stranden 20
1061 København K

K Bar

Foto: PR

Cocktail-revolutionen i København startede her. K-bar var den første cocktailbar uden for hotellerne.

Her lavede man “nomaen” og vandt mesterskaber og skabte fundamentet til den bølge af cocktailbarer, som fik Danmark på verdenskortet i den disciplin.

K-bar ledes af stifteren, Kirsten Holm, en legende i branchen - og still going strong. Beliggenheden er central, lige i nærheden af Storkespringvandet og lige overfor Christiansborg. Der er en intim atmosfære og god stemming på stedet.

Og de topproffessionelle bartenderen serverer cocktails af høj klasse. “New Traditionalism” er varemærket.

Hvad: K-bar
Hvor: Ved Stranden 20, København K
Hvornår: Mandag-lørdag 16-02

 

Det mener brugerne..

 
 

sasa

Obat Hernia Alami Ampuh Tanpa Operasi Untuk Bayi Sampai Dewasa segerala obati penyakit Anda sekarang juga sebelum terlambat dengan menggunakan Obat Hernia Alternatif Paling Ampuh Dan Alami untuk mengatasi penyakit turun berok ANda tanpa efek samping Obat Hernia Alami Herbal Tanpa Efek Samping sebelum terlambat dimulai dari sekarang untuk pengobatan Obat Hernia Tradisional Alami Dari Bahan Herbal Paling Mujarab dan juga tanpa operasi Cara Mengobati Hernia Bayi, Anak, Dewasa Dengan Obat Hernia Alami

 

sasa

Obat Hernia Di Selangkangan Paling Cocok Untuk Dewasa Dan Anak adalah salah satu obat yang paling banyak dicari karenaObat Hernia Yang Aman Dari Ramuan Tradisional sangat ampuh untuk mengatasi penyakit tedun untuk dijadikan Obat Hernia Yang Aman Untuk Anak Dan Balita sehingga sangat penting untuk melakukan ngobatan turun berok dengan Obat Hernia Alami Paling Ampuh 100% Herbal

 

sasa

apakah Anda sedang mencari Ramuan Obat Hernia Ampuh Alami Mengatasi Turun Berok ? saya akan memberikan kepada Anda Informasi mengenai Obat Hernia atau Tedun (Turun Berok) Secara Tradisional Alami . Mengapa secara tradisional? Karena secara tradisional sangat dicari untuk Cara Mengobati Hernia Pada Bayi 2 Bulan Dengan Obat Hernia Aman selain itu juga pengobatan dengan Cara Mengobati Hernia Dengan Obat Hernia 100% Herbal Aman mari dari mulai sekarang untuk melakukan pengobaan dengan herbal dan Cara Mengatasi Benjolan Hernia Di Selangkangan Dengan Obat Hernia Herbal

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register