Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 10/11/08

Global

  • Foto: Ikke oplyst

København har fået et nyt hjemsted for den brede musikalske genre, som har fået betegnelsen verdensmusik. Spillestedet Global åbnede på kulturnatten 2006 på Nørre Allé lige bag ved Sankt Hans Torv, og det nye sted fik hurtigt manifesteret sig hos det københavnske publikum, som i stigende grad lægger vejen forbi.

Roskilde Festivalen var en af de første i Danmark, der tog world genren alvorligt og åbnede en scene, der var dedikeret til verdensmusikken. Ballroom scenen har været en overordentligt velbesøgt scene på festivalen i flere år, så det naturlige næste skridt var, at København også skulle have et sted, hvor de efterhånden mange kunstnere indenfor verdensmusikken kunne folde sig ud.

Da Statens Kunstråd ved udgangen af 2004 hævede antallet af såkaldte regionale spillesteder til 20, blev der afsat en pose penge til spillestedet Etnorama. Etnorama havde af forskellige årsager en kort levetid, men da der allerede var givet en bevilling på fire år og det stadig var en prioritet, at give københavnerne et spillested med verdensmusik som speciale, blev der brugt energi på at finde nogle, der kunne overtage bevillingen. Det blev foreningen Global Copenhagen, der løb med sejren. Foreningen havde i forvejen et stærkt netværk i genren og var parat til at angribe driften af spillestedet på en professionel måde.

Bands som norske Kaizers Orchestra, amerikanske Gogol Bordello og danske Pierre Dørge & New Jungle Orchestra, er blot nogle få af de mange bands, der har været med til at booste danskernes nysgerrighed for de mere fusionsprægede genrer. Og nu har København så endelig fået et spillested, der er helt dediceret til de mange genrer, som world music begrebet dækker over, og stedet har formået at gøre programmet attraktivt for et bredt publikum. Både lokale og internationale bands finder vej til stedet, ligesom Global ofte udfordrer genren med elektroniske clubbingaftener.

Brugeromtale
Oprettet af: Global Copenhagen 10. nov 2008

Global er Københavns scene for verdensmusik i alle dens afskygninger. Ska, Reggae, Balkan, Klezmer, Cumbia, Baile Funk, Kuduro... Findes det et sted i verden, findes det her.

Global er lyden af Afrikas storbyghettoer og Rios favelaer, fra Bulgarske bryllupper til Sufistisk mystificisme, Det er her du får det ærlige og autentiske udtryk. Musik der ikke er blevet standardiseret, pakket pænt ind og sat på samlebånd.

Global præsenterer både et bredt udvalg af de bedste internationale og nationale bands samt nogle af verdens mest progressive DJs – altid i højeste kvalitet. Dette sikres gennem erfaring fra mange år på verdensmusikscenen, professionel produktion samt en booking der varetages af en af de bedste på området (booker også verdensmusik for Roskilde Festivalen).

Global er samtidig en central aktør i arbejdet med at udbrede kendskabet til verdensmusik i Danmark. Vi samarbejder med en række lokale og nationale foreninger, organisationer, spillesteder, festivaler m.m. – herunder WOMEX (verdens største festival og brancheevent for verdensmusik).

Sidst men ikke mindst er Global hjerteblod for en masse frivillige, der arbejder for at give dig en unik oplevelse og en fest af en anden verden.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Fatastisk Koncert Sted

Intet andet sted i københavn har så faverig en lineup

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media