Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 02/05/14

Gilt

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Peter Altenburg bag baren. Foto: Rasmus Kramer SchouPeter Altenburg bag baren. Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Knivskarpe cocktails, gennemdesignet voksenbar og gode priser på Gilt.

Gilt er en af Københavns bedst bevarede hemmeligheder. Cocktailbaren lever sit eget gode liv et stykke ude af Rantzausgade på Nørrebro, og den bliver nogle gange overset, når man snakker om byens bedste cocktailbarer. Det er en skam.

Både internationale og nationale kendere har for længst opdaget stedet, og bliver tiltrukket af både de skarpe cocktails og den nærværende, men afslappede stemning.

Bag Gilt står Peter Altenburg, der med sine 20 års bartender erfaring er en af branchens mest anerkendte profiler. Han åbnede Gilt i 2003 i en by, der dårligt nok vidste, hvad en cocktail var, og bærer derfor sin del af æren for, at København har udviklet sig til den metropol for cocktails med international anerkendelse, vi er blevet.

Fra ung til erfaren
Barens lange levetid betyder også, at den har været gennem flere forskellige cocktail-faser.

Det begyndte sødt med Piña Colada og jordbærdaiquiri, inden det store mojito-flip begyndte med både passionsfrugt, citrongræs og chili i. Det blev afløst af espresso- og æblemartini-bølgen, inden tingene ligesom faldt til ro - og de gode ærlige og uforfalskede klassiske cocktails fik fornyet fokus.

Gilt og folkene bag er med andre ord blevet voksne, og alderens følgesvend er som bekendt klogskab. Således også i Rantzausgade, hvor cocktailprofilen er slebet knivskarp og måler sig med de allerbedste herhjemme. Sirupper, infusioner, reduktioner og deslige laves fra bunden.

Fire menukort om året
Der er 14 cocktails på kortet (til 85 kr), det bliver skiftet fire gange om året, så smag og stil passer til årstidens stemninger, og man kan selvfølgelig også bestille frit fra leveren, hvis man har særlige ønsker eller har lyst til at se eksperterne bag baren folde sig ud.

Peter Altenburg har afholdt adskillige seminarer og arrangementer i udlandet, hvor han både serverede cocktails, men også øste af sin store viden omkring det skandinaviske køkkens fortræffeligheder og især samspillet mellem nordisk mad og cocktails. Måske det forklarer, hvorfor der altid er en drink med rabarbar på Gilts menukort.

Nærværende design hygge
Udefra ligner Gilt en lukket westernsaloon med sit mørke træ, der dækker hele facaden, men ligeså snart man tager i døren bliver man suget ind i cocktailhulen.

Lokalet er overskueligt, har plads til små 40 siddende gæster, og stilen er gennemgående designer-hyggelig.

Den pompøse sorte hjørnebar deler rummet op i to sektioner, her er flere forskellige lædersofaer og stole, elegante træborde og litografier og genoptryk på væggene, samt gulv-til-loft brændestabler i nogle hjørner.

Farverne er holdt mørke og lysindretningen er gennemtænkt dæmpet - ligesom musikken - der altid er jazz.

Gilt har forøvrigt taget navn efter de fire forbogstaver i: Glass, Ice, Liquer, Topping.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester