Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 18/10/17

Gammelt teater bliver til Danmarks største pub

  • Danmarks største pub slår dørene op på Frederiksberg. Foto: Iris

    Danmarks største pub slår dørene op på Frederiksberg.

  • Rialto Teatret på Frederiksberg. Foto: Egon Engmann

    Rialto Teatret på Frederiksberg.

    Foto: Egon Engmann
  12  
Er man til stemningen fra en irsk pub med store fadøl og masser af fest, så skal man glæde sig til 27. oktober. Her slår The Old Irish Pub dørene op på Frederiksberg.

Den nye pub åbner i de lokaler, der tidligere har huset Rialto Teatret og Nørrebro Teaters Frederiksbergscene. Dermed bliver pubben den største af sin slags i Danmark med hele 1000 m2 at brede sig over.

Konceptet er som på The Old Irish Pubs 23 andre barer rundt om i Danmark. Her kan man holde fest med kendt musik, der kan synges med på, men også se fodboldkampe på storskærm eller tage et slag pool.

Rialto Teatret på Frederiksberg. Foto: Egon Engmann

»Vores koncept kan det, at det kan rumme enhver, der sætter pris på hygge, sammenhold, den klassiske irske stemning og de værdier, som den står for. Vi mener derfor, at vi kan noget, som mange andre barer ikke kan trods den hårde konkurrence i København. Det glæder vi os til at give til Frederiksbergs borgere,« siger Kasper Toft Jørgensen, PR-chef for The Old Irish Pub.

Læs også: Gin-favorit åbner ny kæmpebar i Kødbyen

Indrettet med syv barer
Når man træder ind i foyeren er den indrettet som en klassisk irsk pub. Her kan man i hverdagene nyde stemningen med pool, sport på storskærme og livemusik fra irske trubadurer, der flyves ind fra Irland og England. Her kan man virkelig forvente irsk stemning, og nummeret »Whiskey in the Jar« bliver med garanti ikke en sjælden gæst.

Fredag og lørdag bliver festen endnu større. Her åbnes dørene ind til den store teatersal, der er blevet forvandlet til en kæmpe bar og dansegulv. Selve scenen bevares, og på sigt skal den bruges til koncerter og meget andet. Den store sal kan også benyttes til visning af store sportsevents.

Læs også: København er blevet en formidabel cocktailbar rigere

Den store pub kommer til at rumme hele syv barer, og der vil være øl fra 20 forskellige haner. Desuden kan man slukke tørsten i 35 forskellige specialøl. Er man mere til drinks og cocktails, er der udviklet et særligt cocktailkort. Priserne på cocktails kommer til at ligge på ca. 80 kr.

Den store pub kommer også til at huse en kommende ginfestival, ølsmagninger og meget mere.

Der er åbent alle ugens dage fra kl. 12.

Hvad: The Old Irish Pub
Hvor: Smallegade 2b, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Åbnede 27. oktober 2017.