Traditionen tro afsluttes årets Jul i Tivoli med Danmarks største tilbagevendende Fyrværkerifestival. Mellem jul og nytår bliver gæsterne i Tivoli forkælet med en Fyrværkerifestival, hvor årets tema er en hyldest til de klassiske grundfarver.
Farverne gul, grøn, blå og rød får hver deres aften, hvor den enkelte farve folder sig ud i variationer, så selv den mest ambitiøse nytårsfest bliver grøn af misundelse.
Det sker alt sammen fra 2. Juledag kl. 21:00 til og med den 30. december. Det er 8. gang, at Tivoli er vært for Fyrværkerifestivalen. Der lægges ud med farven rød.
Læs mere på www.tivoli.dk