Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 11/09/17

Form Bar

  • Baren Form er en del af Format.Folkene bag Michelin-restauranten Formel B og restauranten Uformel åbner nu restauranten Format på Hotel Sankt Annæ.Læs mere om Format her. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Baren Form er en del af Format.

    Folkene bag Michelin-restauranten Formel B og restauranten Uformel åbner nu restauranten Format på Hotel Sankt Annæ.

    Læs mere om Format her.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
Cocktailbaren Form er en del af gourmetrestauranten Format, som ligger i stueetagen af boutiquehotelet Sankt Annæ.

Ude i den store verden er hotelbarer en oase af internationale kosmopolitter og cool atmosfære. I København bliver man flere steder spist af med et generisk menukort, hvor gin & tonic får følgeskab af et par dovne Carlsbergøl.

Sådan har de ikke lige valgt at gå til den på Form Bar.

Cocktailbaren ligger i stueetagen af boutiquehotelet Sankt Annæ på den smukke Sankt Annæ Plads.

Billedserie: Oplev gourmetrestauranten Format her

Form Bar fungerer også som bar for gourmetrestauranten Format, som ligger i umiddelbar forlængelse af baren.

Selve baren er relativt lille, med to borde ved vinduerne, men har også råderum over hotellets lounge, som ligger lige på den anden side af receptionen. Hernede i det aflange sænkede lokale er der pejs og designermøbler og god plads til at nyde sin drink.

Loungeområdet, hvor man kan nyde en pre-dinner drink eller lidt snacks.Folkene bag Michelin-restauranten Formel B og restauranten Uformel åbner nu restauranten Format på Hotel Sankt Annæ.Læs mere om Format her. Foto: Rasmus Kramer Schou

Bar Manager er Christian Tang, og han har en klar dagsorden for Form Bar.

'Vi vil gerne rykke grænserne lidt og provokere. Der er absolut ingenting galt med en Henrick's gin & tonic, første gang man smager den, er man jo sådan helt, wauw, men hvorfor ikke give gæsterne såden en oplevelse igen?' spørger han retorisk.

Og han kan f.eks. finde på at servere en Jarlsberg, som er Forms nordiske pendant til den kendte Negroni.

Negroni er opkaldt efter en italiensk baron, så selvfølgelig er Jarlsberg også navngivet efter en baron, men her blot en fra det dansk/norske dynasti. Den er opbygget som en negroni, men med et tydeligt nordisk præg i form af fadlagret Akvavit fra Oslo's Håndværks Destilleri, sød Vermouth, Argala Liquore Di mele (Italiensk bitter, baseret på æble spiritus).

Læs også: Københavns nye gourmetrestaurant har masser af Format

Foto: PR

Det kunne også være han sendte en Buchu over baren. Den cocktail er bygget som en lidt frisk spiller, hvor han bruger det sydafrikanske buchu, en urt der gror i de sydafrikanske bjerge og smager henad solbær. Med er også cascara, kirsebæret fra en kaffebusk, der smager lidt af en jordlig form for blommer. Og til slut tonic vin fra Piemonte og citronsaft.

Foto: PR

Her bliver også serveret mad. Selvfølgelig kan man få snacks som nødder og oliven, men også mere regulær mad som tatar eller rillette. Og når nu man alligevel har et toptunet køkken at trække på, så kan man i baren også bestille en brandade med citroncreme eller måske en flæskestegssandwich i japansk stil med kartofler og kål.

Hvad: Form Bar
Hvor: Sankt Annæ Plads 20, Indre By

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.