Diskotek
Natklub
Spillested
Når du ankommer i Baron Boltens Gaard ser du straks store reklameskilte og åbne døre til adskillige barer, der breder sig ude som inde i kampen om den højeste musik og de billigste tilbud. For at finde FØRSTE.TH skal du derimod kigge til venstre i det stille hjørne, hvor du finder en rød løber, der leder dig hen til en elevator.
Når elevatoren åbner sig for dig på FØRSTE.TH, stiger du ind i en helt anden verden, som man udefra kun kan drømme om. Temaet kan være nissefest i juni, garden party i december eller noget helt tredje. Fælles er, at du er afskåret fra omverden i det festlige univers hvor fortid møder fremtid, musik møder mode og dansen er omdrejningspunktet som det ultimative frihedsritual.
Den gode stemning og den gode kvalitet er alfa og omega, når der hver weekend spilles op til dans. Derfor byder menukortet også på alt fra pilsner på flaske til champagner helt op til 12 liter og ikke mindst gode cokctails.
Den private tagterrasse sikrer rygerne gode forhold og den frie bar hver fredag mellem 23 og 24 sikrer alle god stemning lige fra starten.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.