Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 15/10/07

Eiffel Bar

Eiffel Bar

Wildersgade 58
1408 København K

Åbningstider

Alle dage kl. 9-02. Tor-lør tillige kl. 9-03.

Kontakt

32 57 70 92
 
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

 

 

 

  • Foto: Torben Christensen Foto: Torben Christensen
I Eiffel Bar oser der af stemning ala tredivernes parisermiljø. Publikum varierer fra gymnasielever fra Christianshavn Gymnasium over pensionerede sømænd til smarte businessfolk. Atmosfæren er tæt som røgen, smørrebrød fås fra en nærliggende cafe.
Eiffel Bar er et sagnomspundet og atmosfæremættet værtshus på Christianshavn. Bare væggene kunne tale, for stedet har en lang og varieret historie. I gamle dage bød værtshuset på sømænd, Can Can og lystige piger, hvor det i dag er et noget mere afdæmpet sted at komme.

Både værtshusets navn og udsmykning leder tankerne langt væk fra "øen i byen". Her står den på parisermiljø fra trediverne. Spejlene på væggene har slebne parisermotiver, baren er dekoreret med eiffeltårne i forskellige farver og på facaden vejre det franske flag. Hvorfor Paris og Eiffeltårn vides ikke. Men måske har det gamle cigaretmærke Eiffel, som Gasolin' også refererer til i sangen "fem Eiffel", været inspiration.

Publikum varierer fra gymnasielever fra Christianshavn Gymnasium og pensionerede sømænd til smarte businessfolk. Atmosfæren er tæt som røgen, og er du til sang og musik står hverken bartenderne eller stedets ejer i vejen for dine udfoldelser. Ingen servering, dog enkelte billige stykker smørrebrød fra den nærliggende Cafe Luna efter kl. 16.

Marie Riegels

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Eiffel bar

Fe

 

Rigtig hyggelig - et par dage om ugen

Eiffel bar er et super hyggeligt sted, hvor jeg er kommet rigtig meget de sidste par år. Kan varmt anbefale det til alle der leder efter et hyggeligt sted at sidde og få et par øl i godt selskab og det kan ofte ende i en kæmpe fest. MEN men men men kommer der kun på bestemte dage hvor jeg ved at den før omtalte korthåret kvinde i fyrrende, som forøvrigt hedder Nina, IKKE er på arbejde!! Som i kan læse i de tidligere anmeldelser er jeg ikke den eneste der ikke bryder mig om at være der pga hendes fuldstændig langt ude opførelse. Jeg har ellers haft et godt forhold til hende før i tiden, men kvinden er jo skør. Jeg kender flere (mange) der har oplevet det samme som mig selv. Pludselig bliver man nægtet adgang uden nogen som helst forklaring. Jeg syntes det er rigtig ærgerligt, da dette sted ellers er et rigtig rigtig rigtig dejligt sted. Men det bliver ødelagt af en kort mørkhåret kvinde i fyrrende....

 

Rigtig hyggelig - et par dage om ugen

Eiffel bar er et

 

Jeg troede at det var et hyggeligt sted, indtil...

...Jeg valgte at bestille noget i baren. Jeg fik at vide af ejeren, en ældre kvinde, at "sådan nogle som mig" måtte vente, til de respekterede stamkunder var blevet betjent. Jeg kiggede mig omkring, men der var ingen kø. Ingen. Hun nægtede at betjene mig. Jeg stod op i 10 min. før en mand der havde siddet i en sofa rejste sig op, og langsomt gik hen og bestilte en fadbamse, som han øjeblikkeligt fik serveret. Jeg spurgte hvorfor jeg ikke måtte få lov at være kunde og hun svarede at sådan nogle som mig slet ikke hørte til her, for ikke at tale om hørte til i Danmark. Min mor er dansker og min far latinamerikansk, men jeg er født på Hvidovre hospital og opvokset i Danmark. Jeg tog fat i min ven og sagde at vi skulle gå, og idet han tog sin jakke, kom hans ærme til at vælte en øl. Det fik hende til at gå helt amok, komme ud og true os og råbe og skrige racistiske ladede kommentarer efter min ven, såsom "fucking risgnasker", "gule svin" og "lille lorte kinojser" - nok pga. hans asiatiske baggrund. Vi sagde at hun skulle tale ordentligt og at vi jo alligevel var på vej væk. Hun hentede derefter sin søn, der truede os på livet. Jeg kan klart ikke anbefale det sted for andre end stamkunderne derhenne. Er du ikke stamkunde, og har du andet end dansk i blodet, eller er af en yngre generation, forvent da elendig og ussel behandling.

 

øv øv øv

Eiffel bar - super charmerende lille bar!

MEN den behandling man bliver budt er under alt kritik!
Som tidligere anmeldere skriver, bliver gæsterne dårligt behandlet af 'bartenderen' /kromutter. Det er som tidligere sagt en korthåret kvinde sidst i fyrrene.

Som før nævnt, er det kun stamgæster der kan få deres musik at høre på juke-boksen. Til trods for at de øvrige gæster har betalt penge i maskinen for at høre musik!

I øvrigt er hun småsur og hamre glas og flasker i bordet når man bestiller!

Dårlig behandling som jeg føler er under min værdighed, jeg kommer ikke det igen og kan heller ikke anbefale det til andre.

 

Kom her ikke....

Det er for meget med hende den kvindelige bartender. Hun behandler sin gæster dårligt.
Jeg sad sammen med to venner, de havde begge bestilt noget - men ikke jeg, da jeg lige ville vente lidt. Jeg tror ikke engang vi nåede at sidde i et kvarter, før hun kom hen og sagde at hun ville smide mig ud, hvis jeg ikke også købte noget.

Må man nu ikke engang sidde på en bar og være lidt passiv med alkoholen, uden man bliver smidt ud? Det er for dårligt!

Der er også en form for jukebox på denne bar - hvor man betaler penge for at få sat sine sange på. Men det går jo ikke, hvis hun skifter sangene når man har købt dem. Dette gør hun omme bag baren. Syntes det er for dårligt.

Jeg kommer der ikke igen.

 

Do not go here

Desværre er det nu anden gang inden for kort tid at jeg har en virkelig dårlig oplevelse på Eiffel Bar...

Første gang: Min ven gik op ad trappen bagerst i lokalet, fordi han troede at herretoiletterne lå deroppe (der stod en kø af piger til toilettet lige ved trappen). En bartender kommer løbende, tager fat i hans skjortekrave og hiver ham ned af trappen og vriser at "deroppe... det er kun for stamkunder". Min ven var efterfølgende sygemeldt i 12 arbejdsdage(!) fordi hans fald ned ad trappen var så hårdt, da bartenderen hev ham ned. Hans læge troede næsten ikke på ham da han beskrev hændelsen, han troede han var blevet udsat for decideret vold.

Anden gang jeg var der, oplevede jeg at bartenderen (den samme som sidst - en korthåret kvinde i 40'erne) smed isterninger efter barens gæster, hvis de ikke opførte sig "ordentligt". Det gik ud over min ven som fik en isterning i øjet - denne isterning var ikke møntet på ham, men den gruppe af gæster, som sad ved bordet foran os. Bartenderen ramte ham i øjet, og det viste sig efterfølgende, at han havde fået en ridse på hornhinden, og i et par dage måtte undgå at bruge kontaktlinser.

Jeg har nu været på Eiffel Bar et par gange, og de seneste to gange er det - uforskyldt - gået udover mine venner. Fair nok at man åbenbart ikke må bruge toiletterne ovenpå (hvis der er nogle?), men man kan godt sige det på en pæn måde - fremfor at hive folk ned ad trapperne, så de vælter og er sygemeldt i næsten 14 dage, fordi de slår sig så hårdt.

Ingen af mine venner fik en undskyldning af den pågældende bartender - hun gjorde det derimod klart at kun stamgæster fik en ordentligt behandling på stedet. Jeg kommer der aldrig igen.a

 

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media