Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 23/11/17

Drik julen ind med en seriøs akvavit-pub-crawl

  • Foto: PR Foto: PR
Er du til pub-crawl, så tag med Sune og Rasmus på en ægte akvavit en af slagsen.

Der er de pub-crawls, som sender turister rundt fra græsk bar til bar med tvivlsom kvalitet.

Men så er der også de seriøse pub-crawls. Sådan en kan man komme med på lørdag 25. november fra kl. 18.30, når d'herrer Sune Risum-Urth og Rasmus Poulsgaard laver en akvavit pub-crawl af dimensioner.

Læs også: Verdens næststørste ciderbar åbner på Vesterbro

Pub-crawlen stryger omkring fem af Københavns bedste cocktailbarer, og til hvert sted har de udviklet en cocktail, som kan smages til 75 kr.

De har tidligere udgivet bogen 'Akvavit - rediscovering a nordic spirit', og er måske landets fremmeste eksperter på området, så man kunne endda risikere at blive klogere.

»Vi holder en pop-up conga-line extravaganza bonanza pubcrawl for viderekomne. Vi har lavet en menu med akvavitcocktails og serverer en ny på hver bar,« fortæller Sune Risum-Urth og fortsætter:

»Det bliver sportstøj og høj musik. Overskuddet går til Mændenes Hjem, nu har de givet så meget til akvavit, så nu giver akvavit lidt igen«.

De to bartendere tager selv turen rundt på cykel, og man er mere end velkommen til at følge med - enten fra start til slut, et par steder eller måske bare på en enkelt bar, hvis man er magelig.

Læs også: Nørrebro har fået ny seriøs whiskeybar

Ruten er som følger:
18.30 på Lidkoeb
20.00 på Duck & Cover
21.30 Barr
23.00 Helium
00.30 Balderdash

Hvad: Akvavit ALL OVER
Hvor: Fem forskellige cocktailbarer
Hvornår: Lørdag 25. november fra kl. 18.30
Hvor meget: 75 kr. pr. drink