Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 12/03/12

Distortion indfører gadearmbånd

  • Foto: af Kenneth Nguyen Foto: af Kenneth Nguyen
I år indfører den populære gadefestival Distortion gadearmbånd. Pengene skal gå til renhold og sikkerhed.

...
I 2011 deltog mere end 275.000 gæster i den populære gadefestival Distortion. Det gav nogle udfordringer med rengøring efter festerne i gaderne (og sikkerhed, mens de var i gang) - og det er siden blevet diskuteret, hvordan man kunne løse problemet, så festivalen stadig kunne overleve i sin oprindelige form - med gratis fester i gaderne og billige barer.

Nu offentliggør Distortion det tiltag, der kan løse problemet: Salg af gadearmbånd.

Gadearmbåndene koster 100 kr., og pengene går til oprydning efter gadefesterne samt sikkerhed undervejs. For festivalens indtægter fra nattefesterne (som i modsætning til gadefesterne koster penge at deltage i) kunne sidste år ikke længere dække udgifterne til rengøring efter de voldsomt populære, gratis festligheder på asfalten i Kbh. K., N. og V.

"Vi vil bevare Distortion, som den er med billig bar og gadefester. Distortion skal være en folkefest, og gadefesterne skal kunne stå på egne ben", udtaler Thomas Fleurquin, grundlæggeren af Distortion.

Armbåndet er "god stil"
Gadefesterne vil dog stadig være åbne (altså uden afspærringer), og armbåndet er således et frivilligt køb. Og hvordan får man så de gratis-fest-elskende københavnere til at omfavne dén ekstra udgift?

"Vi håber, at folk vil købe armbåndene  for at vise, at de virkelig er glade for Distortion. Og at de tager armbåndet på for at vise åbenlyst, at de støtter festivalen og ønsker, at den fortsætter i den form, som den altid har haft", udtaler Emil Holm, presseansvarlig på festivalen.

Det frivillige armbånd er sort med påskriften "God Stil" og en dansende Distortion-mand.

Gadefest-armbåndene kan købes på billetto.dk.

Årets Distortion lander 30. maj
Den fem dage lange Distortionfestival indtager i år Københavns gader og klubber fra onsdag den 30. maj til søndag den 3. juni. Vil man med til samtlige nattefester hele ugen koster et turpas (inklusiv gadearmbånd) 600 kr. Vil man eksempelvis nøjes med adgang til lørdagens Final Party, koster det 325 kr.

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester