Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 30/05/12

Distortion er klædt på til det værste

  • Foto: Nikolai Linares Foto: Nikolai Linares
Arrangørerne af Distortion får ros. Sikkerheden under de fem dages gadefester er god. Nu venter virkelighedens 100.000 mennesker per fest.

...

Masseslagsmål. Skudepisoder. Bombetrusler. Der bliver ikke sparet på skrækscenarierne, når arrangørerne bag årets Distortion-gadefester forestiller sig, hvad der kan – men selvfølgelig ikke må – gå galt. Og ikke mindst hvad de ansvarlige skal foretage sig – hvis.

Politimæssigt gik sidste års Distortion Festival, i modsætning til oprydningen, over al forventning. Men man tager ingen chancer, siger Distortions pressechef Sigurd Hartkorn Plaetner. Især ikke efter at man i 2011 havde forventet 40.000 per fest, hvor der til alles overraskelse kom ca. 100.000. Derfor er de største gadefester i år også flyttet væk fra de smalle gader i City til åbne pladser.

Læs også: Tis bedre til Distortion

Men pressechefen vil ikke høre tale om, at denne eksplosivt voksende fejring af den københavnske gade- og klubkultur er blevet en højrisikoevent. »Nej. Vi er blevet en meget tjekket, hyggelig og populær fest, hvor vi i år har brugt rigtigmange ressourcer på at være forberedt på det, der forhåbentlig ikke sker.

Tryghedsvagter og læger på stedet
I år har Distortion f.eks. fået rullehegn, hvis panik i store menneskemængder skulle kræve sluser for at få ambulancer igennem eller til afskærmning. Man har 181 tryghedsvagter ude blandt deltagerne, man har fået læger til at tage vagter på festivalstederne og »publikumssensorer« – folk der skal vurdere, hvornår en forsamling bliver for tæt og risikabel at befinde sig i.

Arrangørerne forventer ganske realistisk, at festdeltagere ved f.eks. Live Scenen på Nytorv vil kunne komme i karambolage med gravemaskinerne på stedet eller ved Lastbil Scenen ved kanalen være i fare for at falde i vandet. Til det sidste har man hidkaldt livreddere, der står klar. Både på de store linjer og i detaljerne om, hvad arrangørerne f.eks. skal gøre, hvis en person går i panik eller har fået en overdosis, er sikkerheden ved årets Distortion Festival i top blandt andet med en kommandocentral, hvor brand- og politifolk og arrangører vil være til stede. Det formaliserede samarbejde mellem kommunen, Københavns Politi, Københavns Brandvæsen og Dis­tortion ligner meget lidt den »løse« ledelse af festivalen, man har set tidligere år.

Læs også: Gadefesten breder sig

Risikovurdering ser fornuftig ud
Afdelingschef i Københavns Brandvæsen, Thomas Ryhdal, lyder tilfreds: »Deres risikovurdering og forslag til at minimere skader ser fornuftig ud. De har virkelig lagt sig i selen. Alle parter har været enige om at skabe en festival, der er tryg for både deltagere, beboere og arrangører.«

Skrækscenarierne og, hvad deraf følger, hvis de skulle opstå, er blevet sendt ud til beboere i festområderne og til børne- og ungdomsinstitutioner i kvartererne. Sågar i Valby, hvor festerne ikke kommer. Så kan lederne læse, hvad arrrangørerne og de selv kan gøre, hvis et af de otte scenarier skulle opstå: Masseslagsmål, brand, ekstreme vejrforhold, bombetrussel, publikumspanik, uventede store menneskemængder, overdosis af narkotika, knivstikkeri og skudepisoder.

»Disse forudsigelige risici anses for mulige«, som det hedder i risikovurderingen. Pressechef Sigurd Hartkorn Plaetner: »Da der sidste år kom mange flere deltagere, end vi havde regnet med, var der flere, som følte, at det var ubehageligt. Derfor har vi også flyttet festerne til åbne pladser og gjort sikkerheden mere omfattende.«

AOK dækker Distortion - læs meget mere her

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media