Her mødes billiard-entusiaster fra hele byen. Mens kuglerne stødes, kan man styrke sig på frisksmurte håndmadder og en "Fathers Mug" - tre en halv liter fadøl. Man kan også få morgenkomplet og drinken "Viagra", der består af bl.a. Blå Bols og kokoslikør.
På Diligencen mødes billiard-entusiaster fra hele byen for at udfordre
hinanden. Mens kuglerne stødes, kan man styrke sig på frisksmurte
håndmadder og en "Fathers Mug" – tre en halv liter fadøl i
krus.
Stedets stolthed er to ifølge sagkundskaben usædvanlig velholdte
billiardborde, men her er også et specielt dartrum og en jukeboks, hvis
nu man bare vil nyde en stille øl og i øvrigt ikke forstår at håndtere
hverken kø eller pil.
Baren byder dagen igennem på morgenkomplet, smørebrød og lidt
senere diverse drinks, hvoraf "Viagra", der serveres i apotekerglas og
blandt andet består af Blå Bols og kokoslikør, uden tvivl er den mest
afskyvækkende.
Rikke Detlefsen