SALON 39
Elegante og charmerende Salon 39 ligger lidt for sig selv på Frederiksberg, men har alligevel fulde huse hver weekend, og er en favorit blandt byens cocktailbartendere, når de selv skal have sig en god drink. Bartender Terkel Kleist, som har stået bag baren der i tre år, siger, at hans barchef ”laver byens bedste cocktails – helt uden konkurrence”.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
RUBY
Den superhyggelige perle af en cocktailbar i Nybrogade er med på Condé Nast Travelers eksklusive internationale liste over hotte barerog har også både været nomineret i kategorien Byens Bedste Cocktails og Byens Bedste Betjening til AOK's store prisuddeling i 2007.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
BRASS MONKEY
Byens eneste tiki-bar med sjove kraniekrus, en kæmpe udvalg af rom og bowler med ild i. Skal det være festlig stemning og underholdende gæster kombineret med topseriøs cocktailmixning, er det her. Brass Monkey er åbnet af folkene bag Salon 39.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fra Bartender til startender
De københavnske cocktailbartendere bliver dygtigere og dygtigere
Læs mere...
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
K BAR
Kirsten bag K Bar er berømt for sit knivskarpe serviceniveau og sin evne til at se, hvad gæsterne virkelig vil ha’ – også det, de ikke spørger om, og det, de ikke ved, de vil have – før de får det. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------
1105
En elegant og klassisk bar med dæmpet belysning i indre by, lidt hemmeligt placeret, og med fabelagtige Gromit, Københavns mest kendte star-tender, bag baren. Her finder man også Hardeep Rehal, som vandt DM i Cocktail 2009 med sin Cucumber Yum Yum.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
THE UNION
Den hemmelige og stemningsfulde speakeasy-style cocktailbar i Lille Strandstræde findes bag en sort dør med en gylden ringeklokke. Intet skilt, ingen adresse. Finder du døren, er du velkommen. Indehaver Paul Muldowney styrer også løjerne på The Office på Sortedams Dossering 83.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
KITJN
Den gode fest er i køkkenet - og siden juli 2010 er festen også rykket til Østerbro. Navnet kommer fra indretningens "skjulte køkkentema", hvor baren for eksempel er lavet af køkkenlåger. Og barchefen Ray McIntosh er dedikeret. Han har ordet "Cocktail" tatoveret på indersiden af overarmen.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
BAR ROUGE
Måske stedet, hvor det hele startede. Mange af byens bedste cocktailbartendere startede deres karriere her på hotelbaren Bar Rouge - sammen med Gromit.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
LIBRARY BAR
"Åh, de laver SÅ gode cocktails derinde", udbryder en kollega begejstret blot ved at høre navnet "LIbrary Bar". Et af byens smukkeste og mest stemningsfulde lokaler - hemmeligt herreværelse de luxe.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
UMAMI
Japanske fusionscocktails i nogle af byens labreste, moderne omgivelser. Prøv deres signaturcocktail Ginger Passion. Den har de angiveligt solgt mere end 45.000 styks af, og det var endda inden de åbnede cocktailbaren UBar i stueetagen.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
PISTOLER & COKE
Skal det være i den afslappede ende, kan man tage på byens mest kulørte cocktailbar, som også har byens frækkeste (og hårdeste) navn: Pistoler og Coke. Og selvom navnet lyder hårdt, er både interiør og stemning blødt og muntert som et pangfarvet cocktailbær.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fra Bartender til startender
De københavnske cocktailbartendere bliver dygtigere og dygtigere.
Læs mere...
Mangler din favorit-cocktailbar på listen - skriv den i kommentarfeltet nedenfor.
Af Kristian15/05/13, 16:47
Soupanatural
Hej, Soupanatural mangler - de har danmarks største udvalg af økologisk sprut og de laver sindssyge gode cocktails fra 50 kroner med 6 cl sprut
Af Maria jacobsen24/04/13, 12:39
Champagnebaren
Kødbyens champagnebar mangler! hyggelig atmosfære, fantastiske drinks og champagne der er til at betale.
https://www.facebook.com/Champagnebarenmeatpacking
Af Celcius Bar26/11/12, 20:55
Ny cocktailbar på Vesterbro
Vil da lige nævne Celcius i Oehlenslægersgade, hvor man kan nyde gode cocktails og hyggelig stemning.
http://celciusbar.dk/
Af Casper14/11/12, 15:00
Fugu
Glem nu ikke Fugu på Gammelstrand 42!
Et fantastisk sted med endnu mere fantastisk indretning, atmosfære og lækre cocktails som bl.a bliver serveret at den nu dobbelte dk mester i cocktails... Kan kun anbefales og mangler helt bestemt i toppen på denne liste!
Af Anna 28/08/12, 21:45
ZEFSIDE!!!
Denne liste er INCOMPLETE!!! Zefside er det bedste sted i KBH at få en skøn cocktail!
Af Michael Hansen18/08/12, 14:30
Supermange fede steder!
Har fundet en en liste over stederne sorteret efter bedst bedømte her: http://www.barsektionen.dk/sted/københavn-k !
Det er så godt nok kun københavn K, men alligevel.
Der er også en gratis App på Barsektionen som kan downloades her: http://itunes.apple.com/us/app/barsektionen.dk/id535467617?mt=8
Den er altid fed at have når du er i byen, så du kan se hvad der ligger i nærheden, om man må ryge, hvad aldersgrænsen er, hvad entréen koster osv osv osv!
Af Kåre Janus Andersen17/05/12, 10:51
FUGU
Altid overset på AOK.DK... Fantastisk stemning, super venlige bartendere og de lækreste cocktails... Favorit: Strawberry fool og Passion Icetea....
Af Kim F20/04/12, 11:18
Zefside
Nough said!
Af Julie26/03/12, 15:55
Skt. Hans Stræde
Nørrebro kan også prale af Barking Dog som lige er åbnet (eller åbner lige om lidt?) på Skt. Hans Stræde. Deres signatur cocktails er meget velsmagende, kreative og interessante
http://www.aok.dk/natteliv/ny-cocktailbar-holder-snigaabent-paa-noerrebr...
Af Danie14/01/12, 18:13
En simpel bar, med charme.
En anden bar der kan nævnes, er Celsius bar - 20 meter fra Mckluud / Bang & Jensen (p.s ikke den ulækre natklub ved Rådhus Pladsen)
Her fokuseres der på kvalitet frem for kvantitet - Klassiske cocktails bliver lavet med omsorg.
Hvis en drink ikke lever op til forventningerne, fikses den.
Friske råvarer, kvalitet alkohol og syrup bliver brugt, og baren er åben hele weekenden, fra 15. - 04. Så efter en laaaaaang dag på arbejdet, kan man nappe en pre-dinner drink på Celsius bar.
Virgin Cocktails er også på listen (29 kr) - samt diverse udenlandske øl på fad til kun 40 kr.
:)
Af Thomas01/12/11, 12:04
Vibes Apotek
Helt enestående, superbillige og unikke cocktails.
Der er garant for en særlig oplevelse når du træder ind af døren - hvis du altså kan finde den. Vibes Apotek er en absint og bitterbar med alt hvad der dertil hører. Gemt godt af vejen og nærmste usynlig er det som en skjult skat i den københavnske nat.
Af Anders Hansen11/10/11, 03:48
Union Bar
Det er utroligt, at barer der indehaves af Paul Muldowney stadig nævnes som steder man skal tage hen.
Det skal man ikke.
Ejeren er mere eller mindre psykotisk, forsøger konstant at svindle sine kunder - og lykkes det ikke bliver man tilsvinet og/eller ligefrem overfaldet.
The Office / Union Bar, NEJ TAK.
Af Jens04/10/11, 17:57
Atmosphere Cocktailbar
Vi var nogen stykker der var på Cocktailbaren
Atmosphere i store kongensgade i Kbh K. Det er den fedeste indretning der længe er set i Kbh, med super cool stemning, cocktails der smager som en drøm, kan kun anbefales.........
Af Dennis Andersen01/10/11, 21:17
BAR 7
Hvordan er det muligt at komme udenom Bar 7 i Studiestræde 7
Ikke tit man ser en så fed indretning og møder så kompetente bartendere og får super fede cocktails med spark i, til rigtig rigtig gode priser.
Man kan ikke komme udenom Bar 7 når man taler fede cocktail barer og ja, det klæder virkelig København med så mange nye barer der virkelig gør en ære ud af ordet " Cocktail " og ikke bare slynger 10 for en hund over baren.
Af anders t.31/08/11, 16:33
Nice cocktailbar
I like this place )
Af Nikolaj24/08/11, 18:28
Barbarellah
Jeg kommer selv fra Århus, men var et smut forbi familien i København for et par uger siden. Jeg var på Barbarellah med min kusine, og havde hørt at de laver nogle fantastiske Mojitoer - og ganske rigtigt, de var helt fantastiske! Men det var helt klart ikke de eneste de kunne byde på.
Fik flere forskellige cocktails i løbet af aftenen/natten, og de blev kun bedre, jo mere klokken blev.
Klart et sted jeg vil anbefale.
M.V.H. Nikolaj
http://partyin.dk
Nikolaj Svendsen.
Af lui rasmussen16/08/11, 00:04
Nimb Bar
HVorfor er Nimb bar ikke blandt ovenstående. Det er nok den mest storslående hotelbar i hele norden. Og med en service i 1 klasse og helt nede på jorden.
Af michele16/03/11, 15:50
Da Vinci Gothersgade
Da Vinci skal helt klart på listen, et ganske småt udvalg af eksklusive cocktails, men de er gode og til rimelige priser.
Stemning der er altid helt i top og skønt blandet klientel, bartenderne er med på fis og ballade og gør stedet til noget specielt.
Af R M Walker13/03/11, 11:00
Barbarellah - Fem år med gode cocktails
Hvorfor vil AOK ikke anerkende at Barbarellah har lavet gode cocktails i over fem år? Det er sandt at de har lavet over 100.000 mojitoer, men stedet er meget mere en det .
Det har været en rugekasse for mangen en dygtig cocktailbartender, der sidenhen er søgt hen til nogle af de andre steder, I på AOK altid fremhæver.
Der er et enestående udvalg af gamle og sjældne rom for den kræsne kender. Hvis man har lyst til tequila som man aldrig har smagt den , er der Patrón.
Stedet har et godt liv med en god musikprofil, herunder djs torsdag, fredag og lørdag. Der er lejlighedsvist live søndagsjazz med brunch, og torsdagene har liveoptrædender med nogle fantastisk kompetente musikere.
Video:
http://www.youtube.com/user/waxernator#p/u/41/NPqhmtgtgHU
EDIT;
Indlægget blev trykt i Berlingskes AOKtillæg 9 marts :-)
Af le02/03/11, 15:15
OAK ROOM
skønne cocktails, go betjening, stemning og beliggenhed.
Af Sara02/03/11, 11:14
happy hour
ZEFSIDE
happy hour i 6 timer, just saying.........!
Af Lasse Madsen22/02/11, 00:41
Hard Rock cafe´s bar
Når man hører navnet Hard Rock Cafe, tænker man nok mest i mad - men de har faktisk nogle ret lækre cocktails også. Og derudover laver tjenerne danseshows direkte på baren! Vidste I, at de har Happy Hour hver hverdag mellem kl. 17:00 - 19:00? Kan klart anbefales!
Af Lulleby T21/02/11, 21:13
Y´s cocktailbar ved
Y´s cocktailbar ved Nørreport - oser af god stemning og lækre drinks
Af Tali Piontek18/02/11, 15:34
Latin Cocktails...
Hva med Barbarellah?
Der har jeg fået nogle fantastiske cocktails med hjemmepresset ingefær, hyldeblomst og timian, chilli mohitos osv
Og super stemning med et ældre publikum og live musik - anbefalende værdig og måske glemt??
Af Peter J18/02/11, 13:29
GILT anytime..!!
Classic cocktail bar..!
Af slava chirkov17/02/11, 20:59
GILT
en af de ældste klassiske cocktailbarer i københavn.. stadig én af de bedste.. især hvis det er peter eller henrik der står bag disken..
Af Mogens Høiby17/02/11, 19:26
RUBY
Suverænt spændende coctails men super betjening
Af Metteliva Sofia Henningsen17/02/11, 15:41
Kung Fu på vesterbro laver også cocktails i topklasse
Var der og spise en lørdag for nylig, og der var ikke en finger at sætte på service, menu og drinkskort. Særligt deres ginger mule var lækker
Af Nicole Engwall17/02/11, 13:30
Oops, KITJN skall det
Oops, KITJN skall det stå....
Af Nicole Engwall17/02/11, 13:28
KiITJN er min yndlingsbar af
KiITJN er min yndlingsbar af de barer...
Af Katja H17/02/11, 08:18
Der er også rigtige Tiki-cocktails serveret i kranier på 1105...
...ja, overskriften sagde det hele :)
Af astrid bradtberg16/02/11, 20:03
Gilt i Rantzausgade
super cocktails hos Gilt.
Af Astrid Anna Bradtberg16/02/11, 19:58
Gilt
Når man vil nævne gode coctailbarer i København, skal Gilt i Rantzausgade cocktailbar også nævnes ( ikke langt fra Tjili Pop). Hyggeligt og intimt sted, med 1. klasses cocktails. Søde og meget dygtige bartendere, der gerne laver en cocktail ud fra din favorit spiritus. Yum yum!
Af Anne Thybo Corfixsen16/02/11, 17:16
Whiskybar
Hvorfor nævner I ikke QualityWorld på Frederiksberg, den hyggeligste whiskybar i hele København, og så ligger den lige overfor Frederiksberg Metro station, så ingen undskyldning for ikke at kunne køre eller parkere. Og om torsdagen er der ovenikøbet rigtig god bluesmusik fra levende musikere.
Af Martin Schrøder16/02/11, 16:10
BAR 7 - Studiestræde 7
Synes da også det er værd at nævne BAR7 som leverer kvalitets Cocktails af international klasse, samtidig med at stedet har en super hyggelig atmosfære, samt funky musikstil med Live DJ's hver Torsdag, Fredag og Lørdag. Læs mere om Bar 7 her: http://www.aok.dk/natteliv/bar-7-seven , samt på deres hjemmeside: http://www.barsyv.com/
Af Jens Christian Smørum16/02/11, 15:57
Barbarellah - Den Hemmelig Bar
Hvorfor er det lige at I på AOK altid overser Barbarellah (Nørre Farigmagssgade 41) som en fantastisk cocktail bar i København?? Stedet er jo en af de mest oversete barer i København med en super stemning og et sublimt udvalg af musik fra både DJ's og Live ... Det er lidt som om denne chilenske perle i KBH skal være den bedst bevaret hemmelighed blandt nattens gæster..
Af Jens Christian Smørum16/02/11, 15:55
Barbarellah
Hvorfor er det lige at I på AOK altid overser Barbarellah (Nørre Farigmagssgade 41) som en fantastisk cocktail bar i København?? Stedet er jo en af de mest oversete barer i København med en super stemning og et sublimt udvalg af musik fra både DJ's og Live ... Det er lidt som om denne chilenske perle i KBH skal være den bedst bevaret hemmelighed blandt nattens gæster..