
Virkeligt hyggeligt sted. Burgerne er i særklasse og imponerende i størrelse. Hyggeligt miljø både ude og inde. Det er muligt at sidde ude selvom det er koldt, idet terassen er overdækket og der er et stort antal varmelamper. Indenfor er hyggen total med brændeovn og pynt efter sæson og højtid. Man skal heller ikke snyde sig selv for kaffen, som ikke fås meget bedre. Jeg kommer der igen og igen, og kan ikke genkende kritikken vedr. manglende service.
Jeg valgte i fredags at tage med 3 gode venner ind forbi Stålvand. Jeg har frekventeret stedet før og altid været tilfreds med burgerne men jeg må indrømme at der går nok et stykke tid før jeg ligger mine penge der igen. En middelmådig burger kan tildels opvejes af en god service. Men når ingen af tingene er iorden så er det stærkt kritisabelt.
Servitricen fredag d. 19 august tangerede alt jeg før har oplevet. Hun ignorerede nærmest kunderne og var yderst uopdragen.
Summasummarum, vi gik ud for at få en god burgeroplevelse og kom hjem med den tanke - skal de ikke leve af glade kunder ?. Den ene stjerne får de for stedets indretning som er hyggelig.
Jeg kommer sjældent forbi Brønshøj, men det passede med at jeg kunne indtage den sagnomspundne Murder Burger på Staalvand.
Gode grøntsager, godt kød, god letsprød bolle, god topping. Vi sad åbenbart for langt fra køkkenet til at få den serveret ordentlig varm.
Et godt alternativ til de dedikerede steder midt i København.
Det virker til at mange børnefamilier mødes på Staalvand til brunch i weekenden, hvilket jo er hyggeligt, men også giver en helt særlig støj-kulisse. Brunchen var buffet og inkluderede kaffe og juice ad libitum til 145 kr. Vel ikke en urimelig pris, men til gengæld var ambitionsniveauet meget lavt. Ikke meget var hjemmelavet - det meste var fabriksfremstillet og opvarmet. Den friske frugt, som man ellers ikke skulle tro kunne ødelægges, var heller ikke speciel frisk. Vi kommer i hvert fald ikke tilbage foreløbig (til brunch).
Har boet i Brønshøj i nogle år og selv efter at jeg er flyttet kommer jeg tilbage til Staalvand og bestiller en Big Cahuna Burger, igen og igen. Det er simpelthen en fantastisk burger og slår faktisk Halifax med en lille hestelængde.
Ganske huggeligt alternativ til Frederiksberg og City. :o)
Jeg valgte for en gangs skyld at besøge Café Staalvand en søndag efter at jeg havde hørt at deres brunch skulle være udmærket. Bordindretningen af stedet gør at man praktisk talt deler bord med andre gæster, da bordene sidder sammen. Det er lidt upraktisk, at man ikke vælger at have løststående borde, således at man en dag, som denne søndag, kunne trække bordene lidt fra hinanden.
Prislejet for en brunch er temmelig normalt taget i betragtning af at det er brunch ad libitum. Ulempen er at maden absolut ikke holder nogen høj standard, jeg ville faktisk efterfølgende have foretrukket en lille brunchplatte andet steds fra. Der var de obligatoriske cocktailpølser, røræg og fabriksproducerede kolde frikadeller - intet som kunne siges at være specielt lækker. En række andre retter var der også, men eftersom der var godt run på stedet var de fleste fade tømt. I en tid med roskildesyge var det ydermere interessant, at der ikke var bestik til at tage fra det kedelige frugtfad, der bestod af umoden melon og nogle kedelige ananasskiver. Brødet, der af syn kunne se friskbagt ud var desværre stadig frossent, hvilket efter påtale blev modtaget med et "nå" fra tjenerne. Kaffen var almindelig filterkaffe hvilket sådan set var ok, mens juicen var den billigste fra Aldi. Valget af ost begrænsede sig til en kedelig brie og noget skiveost, der ikke smagte af noget. Rugbrødet var til gengæld lækkert til en afveksling.
Det er ærgeligt at ambitionsniveauet i køkkenet er så umådeligt lavt, at man ubetinget sidder med fornemmelsen af at man lige så vel kunne have lavet den selvsamme brunch for 100 kroner og så ellers have inviteret en vildtfremmed til at sidde ved siden af en og læse avis.
Selvom vi fik studierabat beløb brunchen sig til 250 kroner, hvilket absolut må siges at være omkring 150 kroner for højt!
Jeg er ked af at jeg ikke kan anbefale dette sted, som ellers er et af de få alternativer i brønshøj til at tage indtil byen...En ting er i hvert fald sikkert, jeg vil aldrig komme derned og spise brunch igen...