
Senere på natten falder der mange unge branderter forbi, der lige skal have en enkelt øl mere, før de går hjem, for Runddelen har åbent til klokken 7 om morgenen torsdag til lørdag.
Af og til inviterer Cafe Runddelen til koncert med nogle af landets aller største og mest folkekære troubadourer, og så bugner stedet af folk. I de senere år har blandt andre Kim Larsen, Poul Dissing og Stig Møller lagt vejen forbi, så hold øje med Runddelens annoncering, hvis du vil med næste gang, der er intim-koncert.
Et stort tillykke til den nye ejer og held i fremtiden.
Ok, værtshus - FCK-værtshus, men uden trælse rabiate fans. Venlig servering og jævnt overrislede gæster. Rygepolitik - hvilket er ærgeligt - men som sikkert hører til på denne her slags steder.
Kig ind og se en FCK-kamp eller nyd udsigten til Runddelen - pladserne bliver ikke bedre.