
Osborne er et rigtigt mandeværtshus. Det ligger i Elmegade ikke langt fra Mexi Bar. Her er ikke noget caffe latte-pjat eller bysmarte, unge chicks, men en odor af Kings uden filter og Guiness på fad. En tyk rand af stamgæster sidder omkring den firkantede bar, når kampene i den engelske Premier League bliver spillet, og det er saftige gloser du kan få suppleret dit skoleengelsk med på sådan en fodboldeftermiddag. Drikker du to halve liter Guiness til 40 kroner stykket, vil din mave ikke tænke på aftensmad den dag.
Her gælder det bare om at hælde nogle velvoksne fadøl indenbords- gerne inden klokken 22, hvor de er billige. Cappucinomaskinen på Cafe Osborne blev smidt ud og "Cafe" strøget foran navnet, da konkurrencen fra Sankt Hans Torv 100 meter væk blev for stor. Nu kan man kun få øl og sprut-og det har vært og gæster det strålende med.
Læs Alt Om Cafe & Natteliv i København.
Ja, men ikke helt velkørende mere.. syns det har tabt værdien...
Stamsted på godt og ondt vil jeg tilføje. Virker ikke som om, at 'nye' gæster er ret velkomne. Men priserne er i den billige ende og de har godt øl, men hyggeligt er der sgu ikke.
Osborne - også kendt som Postgaarden blandt stamgæsterne - er en BAR, ej cafe eller bodega. Ikke så meget lirum-larum. "Konceptet" (hvis der nogensinde var et) er bygget op over det engelske pubideal med øl, fodbold,(men dog ingen mad) alt imens stamgæster på en blanding af engelsk og dansk vender verdenssituationen, navnlig Premier League.
Stedet er enormt hyggeligt og præget af at være et stamsted, hvor mange af gæsterne kender hinanden, uden at være indspist eller lukket, og den hesteskoformede bar udmærker sig ved at være en udpræget "samtalebar". Stedet er nærmest uofficielt Liverpool FC og FC København-sted, men andre fodboldfans ses da også flashe deres respektive trøjer.
Der er for øvrigt et glimrende udvalg af både danske og engelske aviser.
Stedet udmærker sig ved en ret kreativ udsmykning: på væggene hænger fotografier af en række af rockhistoriens store kunstnere, mens de små glasborde i lokalet rummer en række underlige artefakter.