
For at blive lukket ind på Louise skal man ringe på døren først. I weekenden vurderer en hærdebred dørmand, om man er sober nok til at blive lukket ind. På hverdage kan den enlige bartender se dig stå ude på gaden ved hjælp af et videokamera. Hvis ikke du slingrer alt for meget, bliver du lukket ind med en trykknap fra baren. Men bare rolig: Hverken i weekenden eller til daglig er kravene til ædruelighed umenneskeligt strenge. Ellers ville der nok ikke være mange kunder i butikken.
På almindelige ugedage møder man nattens stille stamgæster på Louises, som kommer her, fordi de ikke kan sove, og de gerne vil have en lille snak med bartenderen. Det får de lov til. Men i weekenden holder de sig væk, for så er her ofte infernoagtige tilstande med masser af højtråbende gæster, vildfarne dartpile i luften og en lang kø udenfor klokken fem, når bydelens andre cafeer og værtshuse lukker.
Louises er stedet når det er blevet lidt for sent, og man alligevel ikke gider tage hjem. Billige øl til 20 kr. Helmig i højtalerne, lummert men who cares, klokken er alligevel 1 før de åbner, så tror jeg mere det er en selv der er lummer på det tidspunkt!
Beskidt og lummert sted, sur betjening, dårlig musik, ulækre toiletter (hvor låsen ikke altid virker), lommetyve, dørmand der sjældent griber ind overfor ballademagere. Man skal være stiv for at kunne holde ud at være på Louise...
Et skummelt sted jeg flere gange har fortrudt jeg har brugt tid på. Men for mange er det fint nok. Der er altid godt fyldt. Jeg tror det skyldes deres åbningstider, det er en natcafé og folk kommer når alt andet lukker. Betjeningen er altid sur, muligvis med vilje, da det kunne tænkes at være en stil de ønsker sig tillagt. Kommer man lidt ind på dem, kan de til tider faktisk vise sig at være lidt medgørlige.