
Hele lokalet er bygget op omkring en scene, der går omkring et hjørne. Ligegyldigt hvor man sidder, har man altså udsyn til danserne, der beredvilligt snurrer sig om deres fem stænger. Og det er meget akrobatiske shows, der her er tale om. Sammen med den gode musik og den gode lokaleudnyttelse giver det alt i alt et meget fint sted til det, man skal bruge det til.
Pigerne er kønne, men kølige, og man kan godt få lov at sidde i fred. Men er man først faldet i snak, og ønsker man at fortsætte under mere uforstyrrede former, kan man trække sig tilbage i baglokalet, hvor der findes siddebåse med tunge stofgardiner, der kan trækkes for.
Et potentielt topscorersted, hvis man kommer på en god aften.