Cocktailbar

Baren
Beduin Bar åbnede i 2003 med en bar centralt placeret i stueetagen og lave sofaer med puder, hvor du kan drikke eksotiske drinks til egyptisk popmusik og andre inciterende rytmer. I weekenden kan du også bestille din egen mavedanser mod betaling.
Restauranten
En svungen trappe i hjørnet fører op til restauranten, som har en stor pejs midt i rummet, som dog ikke var i brug, den vinteraften AOK besøgte Beduin Bar. Restauranten er et godt sted at tage en vegetar med hen, da en af menukortets mest spændende retter er meze.
Meze er Mellemøstens og Nordafrikas svar på Italiens anti pasti: småretter, som du kan sidde hygge dig med at spise sammen med brød. Du kan enten få otte eller 12 forskellige. Det kan f.eks. være
Vil du have kød, kan du bestille grillstegt marineret kylling, okse og lam eller laks. Der er også tænkt på de mindste med tre forskellige børnemenuer.
Har du en sød tand, bør du prøve beduin-kagen Baklava, som minder om wienerbrød i en tungere og sødere udgave med rosiner og honning. Den bliver serveret med is og flødeskum.
Har du ikke lyst til vin, kan du f.eks. prøve den tyrkiske øl Efes, som smager meget lig en dansk Tuborg, men er noget flottere at se på med sin blå etiket.
Vi spise i restauranten på 1 sal, det utroligt hyggeligt sted og ganske god mad for næste ingen pengesamt venlig betjening. Absolut et gensyn værd, når det ikke skal være for dyrt. Fire stjener pga kvaliten kontra prisen.