Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 20/04/15

Bar25

  • Foto: PR Foto: PR
Bar25 ligner en flot science fiction saloon, og er perfekt som opvarmning inden en tung by-tur.

Shane Kernan og Silas Sauer havde allerede stor succes med Bar7 i Studiestræde.

Her har de bandlyst alt, der hedder snobberi og fine fornemmelser og i stedet fokuseret på at lave lækre cocktails til fair priser serveret af et smilende og imødekommende personale.

Det koncept blev i 2015 eksporteret 800 meter østpå, da  Bar25 åbnede på Nikolaj Plads nr. ja...25 selvfølgelig.

Her er plads til 200 gæster af gangen, og nogle af dem skal nok spærre øjnene op, når de kommer ind i de lokaler, som tidligere husede natklubben Dakota.

Alt er revet ned og bygget op igen i en New Yorker/London stemning, der har fået én over nakken i noget, der kunne minde om en science fiction saloon.

Se den vilde indretning i en billedserie her

Her er lysende gulve, man kan sidde omkring et  flygel, rå murstensvægge, sofaer i Chesterfield-stilen, planter, træborde, masser af spejle i detaljerede sølvrammer og en lang svungen bar med et kasseapparat fra forrige århundred på.

'Vi har taget alt det bedste fra Bar7 og gjort det endnu bedre,' fortæller Shane Kernan. 'Bedre kvalitet af drinks og serveret hurtigere. Vi har for 500.000 kr. spiritus stående i baren, så der er nok at vælge i mellem.'

Bar25 er tænkt som et godt sted at starte en bytur, da de lukker ved midnat.

Barkortet har omkring 30-40 cocktails at vælge imellem i prislejet 80-120 kr., og de kan studeres i et barkort, der ligner tabloidavisen The Sun.

'Men vi er her ikke for berømtheder og kendte mennesker. Vi er her for helt normale mennesker, der gerne vil have en god aften,' fortæller han.

Brugeromtale
Oprettet af: Charlotte Høgh 6. maj 2015
 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.