AOK anbefaler

Det sker med to dages gratis fest og et ganske pænt musikprogram, som fredag blandt andet byder på svenske The Immigrants plus Djuna Barnes og Christian D’Or, og lørdag Kasper Bjørke, Anders Reinholdt, Wobble Squad og Ladybox. Resten af måneden ud holder den nyeste tilføjelse til Kødbyens natteliv åbent fredag og lørdag, men fra juni åbnes der også op for frokost i dagtimerne plus en torsdagsklub med navnet Smadderkassen – og livebands.
Et andet fast indslag bliver den månedlige klub Dødskarrusellen, hostet af Djuna Barnes. Jep, nyt liv til endnu et hjørne af Kødbyen – skabt af folk, der allerede har én vesterbro-succes i bagagen.
Spændende. Og vil man tilbringe mere end blot aftentimerne i Kødbyen i denne weekend, kan man lige lade op til festlighederne lørdag på Mesteren & Lærlingens loppemarked 22. maj fra kl. 14 til 19.
Hvad: Åbningsfest på Bakken
Hvor: Bakken, Flæsketorvet 17–19, Kbh. V
Hvornår: Fre. 21. maj kl. 21-04, lør. 22. maj kl. 21-04
Hvordan: Gratis