Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 31/08/12

90erne er de nye 80ere

  • Foto: Henrik Ole Jensen Foto: Henrik Ole Jensen
Den tid er ovre, hvor fattig-80erne blev fejret med hårspray, skulderpuder og Pisang Ambon. Nu er det de sorgløse 90ere der står for skud med dance-musik, plateausko og pilotjakker, når kæmpefesten »We Love The 90s« fyres af i Forum i morgen.

..

Det handler om pop. Om centimeterhøje Buffalo-støvler, tyggegummimusik i tomgang, Hammer-smarte haremsbukser og hyldest til EM-heltene. Om et årti, der nu har overtaget tronen som det nye kitch, når, det de selv kalder, »Nordens største partyturné« bliver skudt i gang med et kæmpe 90er-brag i Forum i København i morgen aften.
»We love the 90s« hedder kæmpefesten i Forum, og på plakaten står navne som tyske Haddaway, danske Daze, amerikanske Snap! og svenske Dr. Bombay, mens aftenen også vil byde på 90er-gensyn med alt fra EM-triumfen i 1992, Bjarne Riis’ tour-sejr i 1996 og byggeriet af Øresundsbroen. Det hele styret af TV-værten Anders Breinholt.
»Der er jo blevet lavet 90er-fester i nogle år efterhånden, men ikke i det format og som en turné, som vi præsenterer nu. Vi fandt bare ud af, at vi havde lyst til at lave en stor 90er-fest og hylde alle disse artister fra årtiet,« fortæller den ene af arrangørerne, Thomas Borgmand, der ligeledes er producer på showet lørdag aften.
»Konceptet handler om en rejse tilbage til 90erne. Til en tid, hvor man kan mindes de ting, som man selv var en del af. Derfor er det også lidt forskelligt, hvad vi præsenterer fra land til land. I Norge har vi eksempelvis udvidet konceptet så der også er TV-stjerner fra 90erne med. Og så kører der videoer over skærmene – blandt andet kommer der på lørdag en hyldest til det danske landshold,« fortsætter han.

En glad og uskyldig tid
Men hvad er det egentlig, der definerer 90erne som årti, og hvorfor er det lige netop nu, at vi skal til at fejre en tid, der var en gang?
I bogen »90er-bogen - fortællinger fra det sjove årti« kommer journalist og debattør Ditte Giese ind på noget af det. »90erne var en uskyldig tid at være ung i. En glad tid. Jeg definerer 90erne som mellem murens fald i 1989 og tårnenes fald i 2001, da det er vor tids to yderpunkter for den vestlige horisont og kultur. Og ind imellem disse to skæringsdatoer var så årtiet 90erne, en periode, der af sind minder om de rige og fremskridtsprægede 60ere,« anfører hun og fortsætter: »Vi er ikke en generation, der er mærket af én samlende identitet som et ungdomsoprør eller en skælsættende politisk dagsorden. Men én ting kan man fremhæve som fællestræk for os, der enten kan betegnes som pølseenden af Generation X (født i slut-60erne til midt-70erne) og fortroppen af Generation Y (født midt-70erne til cirka år 2000): vores positivitet og brændende ønske om at få mest mulig sjov ud af livet.«

Tilbagevendende happening
Og netop trangen til at have det sjovt og feste sorgløst til den lyse morgen er også udgangspunktet for arrangørerne bag »We Love The 90s«.
»Vores primære målgruppe er aldersmæssigt folk mellem 20-40 år, men vi ser, at der er mange forskellige mennesker, der dukker op. Det er folk som gik meget i byen dengang, og som nu måske er blevet forældre. Det er folk, der er til gammel-elev-sammenkomster eller gamle venner, der hang ud sammen i 90erne og måske ikke ses så tit mere. Men vi ser faktisk også en del fra den yngre generation, der synes at 90erne var et sjovt årti, hvor bekymringerne ikke var så tæt på, som de er i dag. En sorgløs tid, som alle godt kan ønske sig tilbage til,« siger Thomas Borgmand, der forventer 4.000-5.000 gæster, når der bliver skruet op for 90er-poppen i Forum i morgen.
»Danmark var jo storleverandør inden for dance i 90erne med Hit n’ Hide, Daze, Toybox og Barcode Brothers, så det er klart, at det bliver meget party-musik – det er ligesom en del af konceptet. Men nu får vi se. Hvis vi kommer tilbage, kan der måske blive plads til andre genrer fra 90’erne. Vi ønsker at bygge det her op, så det bliver en årligt tilbageværende happening.« 90erne er kommet for at blive – i hvert fald indtil 00erne tager over.


Tilbage til 90erne

  • Tæskeholdet
    Nationen sad klinet til radien og de omdannede Worsaaesvej ved Radiohuset på Frederiksberg til én stor fredagsbar, og politiet blev sat ind for at skabe ro og roden. Hvis man troede, at radioen var død, så beviste Casper Christensen med sit Tæskehold det modsatte.
  • Grunge
    Grunge-bølgen i starten af 90erne tog sit udspring i musikmiljøet i amerikanske Seattle og bredte sig ud over hele verden. Nu skulle man gå i hullede jeans, have fedtet hår og synge »Smells Like Teen Spirit« – ligesom Kurt Cobain.
  • Rave-fester
    Nu skulle der holdes fest i nedlagte fabrikshaller eller ude på Trekronerfortet. At gå til rave og danse natten lang med sig selv og kun drikke masser af vand, mens technomusikken dunkede ud og stroboskob- og laserlys bare var sagen.
  • Supermodeller
    »Vi står ikke ud af sengen for mindre end 10.000 dollars om dagen«. Sagt af supermodellen Linda Evangelista i Vogue 1990. Sammen med navne som Naomi Campbell, Christy Turlington, Helena Christensen og Cindy Crawford definerede hun et nyt begreb inden for modeverdenen. Super-modellerne var født.
  • Pilotjakker
    Egentlig blev de såkaldte pilotjakker eller bomberjakker allerede i 80erne en del af skinhead-kulturen, men i 90erne kom de plfdselig i glade farver som rød og mørkeblå, og så blev de pludselig en fast del af 90ernes mainstream kultur.
  • Palladium-sko
    Ørkenstøvle møder sejlersko og pludselig opstår et modefænomen som Palladium-skoen, der kunne fåes både som høje og almindelige sko og var behageligt fodtøj. Først kom de i sort og kaki, men senere i alverdens farver.
  • Haremsbukser
    Ja, pludselig skulle alle gå i haremsbukser eller »Hammer-bukser«, der lignede dem MC Hammer havde på i videoen til hittet »U Can’t Touch This«. Skovmandsskjorter En del af Grunge-moden. Nu kunne man pludselig godt gå i skole eller på arbejde med en ternet skorte på – eller endnu bedre bundet om livet.
  • Buffalo-sko
    Gummisko møder højhælet og Buffalo-skoen blev en landeplage. Godt bakket op af pigebandet Spice Girls, der yndede at få lidt ekstra højde på uden at give køb på komforten. Senere røg drengene også med på bølgen.

Provo-reklamer

Det startede med italienske Benetton, der bevidst provokerede med deres politiske budskaber og mange andre fulgte med. Som det danske urmærke Rem Rem, der flirtede med et af de største tabuer selvmordet i deres reklamer.

  • Stripperkongens Piger
    Det daværende TvDanmark fik deres største succes med dokusoapen »Stripperkongens piger«, hvor husarerne fik sex – eller noget der lignede – serveret til aftenkaffen.
  • Lændetatoveringer
    »Amager-nummerplade« eller »røvgevir«. Kært barn har mange navne, og der er nok nogle kvinder i dag, der har fortrudt, at de røg med på trenden i 90erne og fik lavet en lændetatovering. Et fænomen, der opstod nogenlunde på samme tid som lavtaljede bukser kom på mode.
  • Baywatch
    Pamela Anderson og David Hasselhoff kommer løbende på en strand og hele verden var bjergtaget. TV-serien om livredderne i Californien blev et kæmpe hit.
  • Crazy Daisy
    »Så længe vi er stive, er vi i live«. Sloganet for et helt nyt bar-koncept var ikke til at tage fejl af og Crazy Daisy-barer bredte sig ud over hele landet. Sprutten var gratis, når entréen var betalt og en ny succes var i hus.
  • Beverly Hills 90210
    Brenda, Steven, David, Andrea, Dylan, Kelly og Donna. Pludselig var vi på fornavn med en flok unge fra en highschool i Beverly Hills. Serien blev vist herhjemme første gang i 1992 og kom til at køre i mange år frem.
  • Twin Peaks
    Der blev lavet Twin Peaks-klubber og alle snakkede om, hvem der dræbte Laura Palmer og hvad det hele egentlig handlede om, da David Lynch’ kult TV-serie »Twin Peaks« rullede over skærmen uge efter uge.
  • Pulp Fiction
    Vold blev pludselig æstetisk – ikke mindst takket være filminstruktøren Quentin Tarantino, der med »Resevoir Dogs« og ikke mindst »Pulp Fiction« blandede popkulturelle fænomener, kitch og vold tilsat et cool soundtrack.
  • Friends
    Nogle venner flytter i lejlighed sammen, og så følger ellers sæson efter sæson med forviklinger, parforhold på kryds og tværs og store og små begivenheder. Den amerikanske sitcom var bestemt ikke død og folk blev ved med at more sig over Rachel, Ross og alle de andres genvordigheder.
  • Pusher
    »Du fucker mig, Franke«. En sætning, der blev hvermandseje, efter Nicholas Winding Refns enorme succes med filmen »Pusher« om narkomiljøet i København. Tamagotchi Hvis man ikke havde nogle venner i 90erne, kunne man altid bare købe sig en Tamagotchi.

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media