Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 18/11/13

5 jule-events for singler i København

  • Foto: Michael Bothager Foto: Michael Bothager

Du skal sikkert både til julefrokost på dit arbejde, med din familie eller med dine venner, men det er jo for det meste folk, du kender i forvejen. Så hvis du gerne vil møde nye mennesker, er en single-julefrokost måske noget for dig?

I samarbejde med single-guiden SingleSpot.dk, hvor du bl.a. finder artikler og en stor event-kalender med single-events, har vi fundet fem jule-events kun for singler i København.

Julefrokost for voksne singler i Hellerup 

Er du ca. 30-50 år, holder Netværk for Singler – nfs-online.dk – julefrokost for singler på Apoteket i Hellerup.For at deltagerne kan lære hinanden at kende, er der en lille selskabsleg til at begynde med, og bagefter vil der blive serveret en lækker julebuffet og risalamende til dessert. Du behøver ikke at være medlem af Netværk for Singler for at deltage. Læs mere om Netværk for Singlers julefrokost HER

Hvad: Julefrokost for voksne
Hvor: Apoteket, Hellerupvej 40, 2900 Hellerup
Hvornår: Lørdag d.  23. november kl. 18.

Julefrokost for modne singler

Singleforeningen Mix-double.dk inviterer til julefrokost for singler i alderen 45-60 år i Tinghøjparken ved Buddinge Torv. Julefrokosten finder sted lørdag 7. december kl. 14. Der vil blive serveret frokost, og du bliver heller ikke snydt for det traditionelle pakkespil.

Læs mere om julefrokosten for modne singler her.

Hvad: Julefrokost for modne singler
Hvor:
Tinghøjparken ved Buddinge Torv
Hvornår:
Lørdag d. 7.december kl. 14

Singlejulefrokost i Nyhavn

Single-netværket Events4Singler.dk holder 7. december julefrokost på Restaurant Fyrtøjet i Nyhavn, hvor der er reserveret et lokale kun for singler.

Her vil der være julebuffet og fri bar i to timer, ligesom der bagefter er masser af tid til hygge og dans. Aldermæssigt er de singler, der har tilmeldt sig, ml. 39 og 57 år, men alle er velkomne. Du skal dog være medlem af singlenetværket for at deltage. Det er gratis resten af året.

Læs mere om Events4Singler.dks singlejulefrokost her.

Hvad: Julefrokost i Nyhavn
Hvor: Restaurant Fyrtøjet i Nyhavn
Hvornår: Lørdag d. 7. december kl. 18.

Single-julefrokost 30 +

Single Rock Café København holder 7. december julefrokost for singler 30 + på Café Aé. Her bliver budt på lækre juledelikatesser fra cafeens køkken, og efter maden spiller bandet Plan B op til masser af dans.

Læs mere om single-julefrokosten her.

Hvad: Julefrokost 30+
Hvor:  Café Aé, Frederikssundsvej 7, 2400 Kbh. NV
Hvornår:
Lørdag d. 7. december kl. 18

Jule-fredagsbar for singler

Restaurant Barcelona på Nørrebro inviterer til årets sidste single-fredagsbar 20. december, der i anledning af julen er en jule-fredagsbar. Hvis du har lyst kan du spise i restauranten sammen med andre singler, men du kan også bare vælge at komme til fredagsbaren, der begynder kl. 19. Der plads til 200 singler til denne fredagsbar. Det er gratis at deltage.

For at læse mere om eventet skal du have mindst en gratis profil på Dating.dk, men du behøver ikke være medlem af Dating.dk for at deltage.

Læs mere om julefredagsbaren for singler her

Hvad: Fredagsbar
Hvor: Barcelona, Fælledvej 21, 2200 København N
Hvornår: Fredag d. 20 december kl. 19