Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 28/04/14

1656

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Holdet bag indre by-baren 1105 er klar til at erobre Vesterbro, hvor 1656 åbner i lokaler, der tidligere husede et par legendariske Vesterbro-værtshuse.

Den anerkendte cocktailbar i indre by, 1105, får en søsterbar, når 1656 åbner på Vesterbro. Københavnerkenderen vil spotte, at også den nye cocktailbar er opkaldt efter det postnummer, den er beliggende i.

Lokalerne på Gasværksvej 33 husede tidligere de legendariske værtshuse Lones Kro og Nuuk, så der er lagt i stilling til et noget andet koncept på adressen. I første omgang er det de tidligere lokaler fra Lones Kro, der tages i brug, men allerede om et par måneder udvider cocktailbaren, så også Nuuks lokaler bliver en del af stedet.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Morten Drastrup står bag den nye bar, 1656, og han har planer om at videreføre konceptet fra 1105-baren i indre by. Det betyder innovative cocktails af høj kvalitet kombineret med god service, musik, lækre møbler og en afslappet og hyggelig atmosfære.

Sammen med sit team har Morten Drastrup selv bygget den nye cocktailbar og stået for indretningen med funky loppefund og tapetrester fra hele Europa og holdt i sorte og mørke farver.

Største overraskelse kommer måske, når du går på toilettet. Her kører nemlig et relativt anderledes lydtapet - nemlig lyden af forskellige orgasmer fra erotiske film.

"Det er et en times loop, jeg selv har klippet sammen. Meningen er, at man skal blive lidt i tvivl, om der er nogen, der har gang i noget på toilettet, når man kommer derud," forklarer Morten Drastrup.

Og du kan vist roligt skrue forventningerne i vejret, når 1656 åbner. Det er nemlig Skandinaviens mest vindende bartender, Hardeep Rehal, der står bag cocktailkortet på 1656. Et kort, der vil bestå af sæsonprægede cocktails, klassikere, der skifter hver måned i nyt tema og "contemporary cocktails", som dækker over de opfindsomme cocktailkreationer, teamet selv udarbejder.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Morten Drastrup åbnede i 2008 1105 i indre by, og baren var hurtigt med til at sætte nye standarder for cocktailbarer i København. Allerede året efter åbningen kom baren således med på på Condé Nast Traveler's eksklusive liste over verdens hippeste barer

Læs også: Københavnsk cocktailbar på international hot-liste

1656 åbnede fredag den 21. februar 2014.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.