Omtale
Føj til favoritter Del Send
Musik | 10/01/13

Wadada Leo Smith (US)

Tidspunkt

Fredag 7. jun. 2013, kl 21:00

Jazzhouse

Niels Hemmingsens Gade 10
1153 København K

Åbningstider

Døre: 19.00
Koncertstart: 20.00

Natjazz - livemusik om natten
Fre-Lør: 23-02

Kontakt

33 15 47 00
 

Musikgenre

Jazz/Verdensmusik

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
Brugeromtale
Oprettet af: Jazzhouse 10. jan 2013

Sjældent besøg fra en af den moderne jazz sande enere i soloperformance og i duo med det danske trommefænomen Kresten Osgood.

Wadada Leo Smith (trompet) Kresten Osgood (trommer)

Wadada Leo Smith er en ekstraordinær skikkelse i den moderne jazz. Den nu 71-årige trompetist, komponist, multiinstrumentalist og orkesterleder har igennem sin lange karriere været i nærmest konstant bevægelse på udkig efter nye musikalske horisonter. Han er en vovelysten, kompromisløs og original improvisator/komponist, som først og fremmest har slået sinde folder i avantgarde jazzen og i den fri improvisationsmusik. Smith arbejder bl.a. i sin musik med luft og stilhed, et bredt spektrum af genrer fra vestlige/ikke vestlige kulturer samt en forkærlighed for de mere lyriske aspekter i musikken. Smith har oven i købet skabt sin egen musikteori og notationssystem for bedre at kunne udtrykke sin musik, og som han kalder for Ankhrasmation. Ikke underligt at bl.a. andre utrættelige eksperimentatorer sætter ham umådeligt højt. F.eks. kalder John Zorn Smith for ”a National Treasure” og en af de ”mest fantasifulde og udforskende komponister i kreativ musik”.

Smith er født i staten Mississippi i det sydlige USA. Fornavnet ”Wadada” kom til i 80’erne, da han blev involveret i rastafari og reggaemusik. Han begyndte sin musikalske løbebane i skole marchorkestre, og tog sidenhen blues og R&B til sig. I slutningen af 60’erne rykkede Smith nordpå til Chicago, og omfavnede hurtigt den gryende freejazz. Han blev en del af det grænsesøgende musikerkollektiv AACM (Association for the Advancement Creative Musicians), og samarbejdede under og efter med flere af AACM musikerne. F.eks. Henry Threadgil, Roscoe Mitchell og Anthony Braxton. Blandt Smiths mest iøjnefaldende grupper i karrieren finder man Creative Construction Company, New Dalta Ahkri, N’Da Kulture og Golden Quartet. Man har generelt kunnet opleve ham i alle tænkelige konstellationer fra solo til big bands. Han har også komponeret musik til klassisk kammermusik ensembler og store værker til teaterforestillinger. I mere brede kredse er Smith nok bedst kendt for sin hyldestplade til Miles Davis fra slutningen af 1990'erne ”Yo, Miles!”, men noterer sig i den grad også nyt bemærkelsesværdigt materiale, da han i 2012 udgav den enorme fire-dobbelt-lp "Ten Freedom Summers", der tager udgangspunkt i USA's borgerrettighedsbevægelse.

Ved koncerten i Jazzhouse gælder det først Wadada Leo Smith i en solo performance. Efter pausen kan man opleve ham i en trommeduo med aftenens anden hovedperson Kresten Osgood. En af dansk jazz mest kreative originale yngre stemmer, der ligesom Smith har en helt igennem fordomsfri, åben og frygtløs approach til musikken og besidder stor stilistisk spændvidde. Osgood har været med helt fremme i forreste geled, i hvad der er blevet udråbt til den nye ”guldalder” i dansk jazz. Han kendes bl.a. fra de genrer krydsene bands Kresten Osgood Og Hvad er Klokken, Ikscheltaschel og Tys Tys. Han har endvidere samarbejdet med danske legender såsom Hugo Rasmussen, John Tchicai og Bent Jædig. Blandt de udenlandske er det f.eks. Sam Rivers, Oliver Lake, Paul Bley og som et af de seneste skud på stammen Wadada Leo Smith.

Smith og Osgoods samarbejde går tilbage til 2010, hvor de var på en lille Europa turne, som bl.a. bragte dem til Jazzhouse. Dengang var omdrejningspunktet også trommeduo formen, som Smith i øvrigt har dyrket med bl.a. Jack DeJohnette og Ed Blackwell. Mødet i 2010 var så vellykket, at det tålte en gentagelse ved nærværende koncert, hvor Jazzhouse præsenterer facetter af Wadada Smiths mangesidige musikerskab.

LINE-UP
Wadada Leo Smith - trompet
Kresten Osgood - trommer

Billet kan erhverves via:
http://www.billetlugen.dk/musik/28044/wadada-leo-smith-us/,

i døren eller i landets Fona-butikker.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester