Omtale
Føj til favoritter Del Send
Musik | 19/12/17

VEGAs Udvalgte 2018

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:

Det nye musikår bliver præget af disse seks navne

Brugeromtale
Oprettet af: VEGA 19. dec 2017

Koncertåret starter som altid med VEGAs Udvalgte, hvor den danske musikbranche og musikalsk nysgerrige bliver præsenteret for de seks, nye navne, som vi mener kommer til at præge 2018.
Årets program favner bredt og vidner om den høje kvalitet, drive og potentiale, der findes på den danske musikscene. VEGAs Udvalgte-holdet 2018 er: Drew, Jada, Molina, Vera, Fugleflugten og TAN.

DREW - Banks og Taylor Swifts kærlighedsbarn møder Joan Baez
Drew har endnu ikke udgivet sin første single, men har allerede oplevet enorm interesse i Danmark og spillet support for både Alex Vargas og Dúné, hvor hun med sin karakteristiske stemme for alvor gjorde indtryk. Sangerindens musik er ærlig og historiefortællende pop med kant, og hun beskriver sig selv som et kærlighedsbarn imellem Banks og Taylor Swift med et gran af Joan Baez.

JADA – dragende vokal giver klassiske kærlighedshistorier et twist af selvsikkerhed
Der er kant og sjæl i Jadas (udtales som det amerikanske Jayda) take på moderne pop anført af dansable produktioner. Hun udgav i marts sin første sang, ”Sure”. Videoen til singlen er produceret af Red Bull Sound Select, og på ”Sure” beriger Jada lytteren med sin dragende, karakteristiske vokal, hvor en klassisk kærlighedshistorie får et twist af selvsikkerhed.

MOLINA - mørk 80’er synthpop flyder frem over tonsende beats og anarkistiske melodier
Molina tager sit publikum med ind i et univers af mørk 80’er synthpop med tonsende beats, et skarpt kick og anarkistiske melodier. I år udgav hun sin selvproducerede debut-ep Corpus, som anmelderne kastede masser af superlativer efter og som fik Elton John til at erklære sig som fanboy. Han spillede Molinas første single “Salvation” på Beats 1-radiostationen.

VERA - androgyne popsange forført af blød saxofon, bossa nova guitar og elektroniske beats
Bag Vera er sangskriver, producer og DJ William Asingh. Vera kombinerer androgyn popvokal, smørblød saxofon og bossa nova guitarer med fremtidige, elektroniske beats. I begyndelsen af december udgiver Vera sin debutep, Good Job – No Conversation, bl.a. med debutsinglen ”In and Out of Love”, som var P3s uundgåelige og indbragte Vera en måned som 'Artist of the Month' på BBC Radio 1.

FUGLEFLUGTEN - særegent take på klassisk shoegaze med post punkens fandenivoldskhed
Det danske band Fugleflugten spinder med deres helt eget take på klassisk shoegaze, indierock af bedste skuffe. Lyduniverset bærer præg af bandets hang til stærke britiske navne som The Cure og Joy Division, men man finder også inspiration fra post punkens fandenivoldskhed. Bandet har senest udgivet deres anden ep Bølgevækker, hvorfra singlen ”Alt Der Glimter” har været i rotation på P6.

TAN - retrofuturisterne smelter dansegulve med narkotisk og melodisk eurowave
I TANs melodiøse, pulserende og narkotisk dragende eurowave-univers er pastelfarver og kulørte nuancer de gennemgående farvekoder. Duoen kombinerer det glamourøse og det smadrede. Som hvis man kunne teleportere sig frem og tilbage mellem Berghain i Berlin og en strandklub i Miami. Live eksperimenterer duoen med det performative og glamourøse ved at overlader scenekanten til drag queens. Singlerne ”It Will Never Be the Same” og ”Panorama” har modtaget masser af international opmærksomhed.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Foto: Ikke oplyst

Oplev en samtidig og relevant udstilling på Nivaagaards Malerisamling: "Hvad der kan tænkes, kan tegnes. Karikaturtegneren Jens Hage"