Intet står stærkere i Band of Horses’ hukommelse end Roskilde Festival 2008. »Det foreløbige højdepunkt« kalder forsanger Ben Bridwell den julikoncert på Arena-scenen, hvor alt gik op i en højere enhed og en speciel forbindelse til Danmark blev skabt.
Allerede inden første guitarriff mærkede bandet fra deres venteposition lige bag scenegardinet, at noget særligt var i gærde.
»Publikum gik amok og var helt elektriske, allerede inden vi gik på. Det var ekstremt overvældende og udviklede sig til den bedste koncert, jeg nogensinde har været en del af. Der skete et eller andet under den teltdug, som er svært at forklare, og vi taler tit om at komme tilbage for at finde ud af, hvad der gjorde det så magisk, som det var,« siger Ben Bridwell, det naturlige talerør i bandet.
Band of Horses fik et stort, kommercielt gennembrud med deres andet album, »Cease To Begin«, og det gigantiske radiohit »Is There A Ghost« og nu vil rykke sig endnu mere i retning af at blive et band, der taler til masserne.
I nye klæder
Hvad der startede som skovmandsternet indie-rock med en snæver publikumskreds på snuskede barer i Seattle er hurtigt blevet til en plan om at bestige de største scener i verden og gøre indtryk på hvermand. Lagt helt bevidst.
»Jeg ved godt, at mange af de oprindelige fans føler, vi svigter dem, når vi ikke længere står på de små scener i Nordamerika, men i stedet er på vej tværs gennem Europa for at spille og samtidig er blevet populære via radiostationer over hele verden. Men når folk kan lide vores musik, hvorfor skal vi så ikke bare klø på,« spørger Ben Bridwell uden selv at komme med et svar.
Det er tydeligt, at noget stikker i ham. Ikke at han og bandet vil se sig tilbage, men det gør indtryk, når den gamle garde råber op. Som dengang bilproducenten Ford brugte Band of Horses’ første hit »The Funeral« i en reklame, og Wal-Mart bad Ben Bridwell kreere en melodi til et nyt slogan.
»Jeg kender det jo selv fra bands, jeg holder af. Du vil bare have dem for dig selv. Jeg har selv været i de sko. Folk er virkelig følsomme, når det kommer til musik. Men uanset hvad er vores ambition at blive så store som muligt. Og jeg synes allerede på nuværende tidspunkt, at vi er tæt på at være et monster. Vi gør tingene på vores måde, og så lader vi os da rive med af den fede udvikling,« siger Ben Bridwell, der indrømmer, at de kommercielle udskejelser har gjort det nemmere for Band of Horses at skabe en ny fanbase og dermed et indtægtsgrundlag langt over det forventede.
Neil Young på hjernen
Forsangeren med det lange skæg og den pragmatiske attitude flyttede sammen med to af de nuværende medlemmer i Band of Horses fra South Carolina til Seattle i midten af halvfemserne.
Drømmen om at blive en del af post-punk-miljøet efter Nirvana-forsanger Kurt Cobains selvmord trak i dem, og i mange år arbejdede de som bartendere og handikaphjælpere, mens den musikalske karriere blev plejet i forskellige småbands. Uden at det sådan virkelig rykkede.
Men Ben Bredwill tog et stort skridt i den rigtige retning, da han i 2003 blev karismatisk trommeslager i bandet »Carissa’s Wierd«. Derfra gik det stærkt, og året efter blev Band of Horses skabt.
»Vores rødder er begravet i den klassiske rock med forbilleder som Neil Young, som jeg er superfan af, Bob Dylan og Bruce Springsteen. De har alle gjort det på deres helt egen originale måde, og derfor bliver de ved med at være relevante. Jeg har lyttet til dem hver dag, siden jeg var en lille dreng og bliver aldrig træt af det,« siger Ben Bridwell.
Band of Horses er – udover at være en succeshistorie – også blevet Ben Bridwells vej ud af et liv, der ikke altid var let at leve. Han droppede tidligt tilværelsen som studerende i high school og for i mange år forvirret rundt for at finde ét bestemt svar på, hvad meningen med hans gang på jorden skulle være.
»Der skete ikke så mange gode ting i mit liv, før det gik op for mig, at Band of Horses blev en succes.
Tvivl har altid været en stor del af mit liv og er det stadig, men jeg er så taknemmelig for at være i den situation, jeg er i nu. Og jeg havde nok ikke stået her uden de svære tider. Det er nok også en af årsagerne til, at vi bare rykker nu og ikke vil se os tilbage,« siger Ben Bridwell, en type, der virker så gennemgående sympatisk, at man mest af alt bare har lyst til at drikke en øl i hans selskab. Ingen store armbevægelser.
»Jeg tager ikke mig selv så højtideligt, måske fordi jeg sprang ud som frontmand i et band som 29-årig. Det er ret sent, men har givet mig noget ballast. Og så er jeg også blevet far for nylig,« siger Ben Bridwell og fortsætter:
»Det kan man nok også fornemme i teksterne. Men forhåbentlig ikke lige så meget som mange andre musikere, der med børn i deres liv i alt for høj grad forlader deres egen originale kreativitet«.
BAND OF HORSES