Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Musik | 27/11/12

Ud af mørket

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: Søren Lorentzen Foto: Søren Lorentzen
Romy Madley Crofts guitar lyste og forløste, da The xx gæstede Falconer Salen.

...

Kvinden er i en rød kjole, der normalt ikke vil vække særlig opsigt. Men her – midt i en sal i sort, gråt og blåt – er den som en eksplosion. Sjældent har et publikum været klædt i mere ens farver end i aften. Og det giver faktisk mening.

The xx, som vi alle er kommet for at høre, bevæger sig nemlig i et urbant, nattetyst univers, hvor klangfarverne netop er grå, sorte og blå, og hvor tristessen tegner hvert eneste nummer.

Således også denne søndag, hvor den britiske trio, der har to afdæmpende men opsigtsvækkende smukke udspil bag sig, åbner med »Angels« og Romy Madley Crofts lysende guitar. Og hendes figurer er, hvad alle de asketisk arrangerede numre står og falder med.

Hverken Romy Madley Croft eller Oliver Sim har distinkte stemmer, og Jamie Smiths elektroniske teksturer og diskrete beats er nok uhyre stemningsfulde, men har brug for modspil, løft. Men det leverer Romy Madley Crofts også gang på gang på gang, og hendes guitarstrenge er som selvlysende spiraler i højdepunkter som »Fiction«, »Heart Skipped A Beat«, »Shelter« og »Missing«, der alle – med succes – leveres med mere tyngde end på pladerne.

»Intro« som outro

Ikke mindst Oliver Sims basgange får lov at rulle tungt ud i salen og ramme brystet, mens han og Romy Madley Croft finder ind i deres egen trancelignende duven bag mikrofonerne.

Publikum, ja, vi duver også og er både hengivne og lydhøre over for trioen, som ikke kan roses for den store variation, men til gengæld formidler dét de har med stor elegance gennem samfulde 70 minutter.

Ikke noget langt sæt, men helt tilpas og med »Intro« som fænomenalt og ualmindelig atmosfæreladet ekstranummer. Det ulmer præcis som røgen i salen, slår sig i langsomme volter. Indtil Romy Madley Crofts krystallinske guitar melder sig. Og skærer igennem, lyser op. Midt i det grå, det sorte, det blå.

Hvad: The xx
Hvor: Falconer Salen
Hvornår: Søndag 25. november

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media