...

Inspiration og kreativitet lader sig ikke diktere. De går ad deres egne veje og lydspor. Som nu Magtens Korridorer der begyndte som en øllet øvelokalejoke, men i dag er endt et mørkere og musikalsk set meget mere interessant sted.

Det første nummer de gav på den solvarme Orange Scene var lykkeligvis også af nyere dato, nemlig »Imperiet Falder«, der viste bandets fra deres bedste side: Sammenbidt, sortromantisk og bygget op om en enkel melodi med svaj og schwung.

Johan Olsen er intens

Det samme gjaldt deres hidtil stærkeste sang, »Milan Allé«, hvor den metalliske guitarfigur løb side om side med Johan Olsen, der igen viste, at han er en af landets stærkeste og mest intense rocksangere.

Vel at mærke, når han synger igennem. Når han forsøger sig i en mere eftertænksom, afdæmpet stil er han knap så vedkommende. Og interessant kunne man virkelig heller ikke kalde ældre travere som »Lorteparforhold« og »Picnic (på Kastellet«, som måske nok var publikumskrav, men buldrede tomt på scene og plads.

Stakkels Anne Grethe

Et fascinerende, men også noget malplaceret afbræk i den 90 minutter lange koncert var den såkaldte Pigegarden Fra Helvede, som pludselig marcherede ind på scenen til lyden af Metallicas »Enter Sandman«.

En anden, og endnu mere diskutabel prioritering, var »Anne Grethe – en hesteluder« fra bandets tidlige år, der er præcis lige så plat, som den er belastende. Og inden bandet satte gang i den kultdyrkede smæderockvise, bemærkede Johan Olsen, at anmelderne ikke ville bryde sig om, at de spillede den.

Måske ikke og måske med god grund. Men Magtens Korridorer er altså på rette spor på plade. Nu skal vi så bare have sætlisten strammet op.