Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Musik | 03/05/10

Tiësto – den hjemløse super-dj

  • Foto: Uffe Weng Foto: Uffe Weng
Født i Holland, men hjemme i hele verden. Tiësto kaldes verdens største dj, rejser ’250 crazy days’ om året og spiller for titusindvis af mennesker hver gang, mens rock- og popstjerner slås om at blive remixet. »Jeg kan mærke publikum, det er mit talent,« fortæller han til Urban.

Læs AOKs omtale af Tiëstos kommende koncert og køb billetter her

»Jeg mistede min bagage i lufthavnen her i morges,« siger Tiesto lige pludselig. Verdensstjerne-dj’ens evige, venlige smil flader en anelse ud i sofaen på Hotel Skt. Petri i København. Men kun et kort sekund.

»Så gik jeg over til skranken for at melde den savnet. Personen dér spurgte mig: ’Hvor bor du henne’. Og det kunne jeg jo ikke rigtig svare på, jeg rejser næsten hele tiden, 250 ’crazy days’ om året! Så jeg sagde ’ingen steder’. Han kiggede op på mig og sagde: ’Hey, du er da ham der dj’en, er du ikke?!’«

Tiesto griner igen og strækker sine solbrune arme om bag nakken.

»Det er et vildt liv. Men jeg nyder det. Jeg nyder al virvaret, jeg nyder at rejse hele tiden, nyder at blive genkendt, nyder at spille og nyder at tale om min musik. Jeg har ikke et sted, jeg kalder ’hjemme’, men min drøm er at slå mig ned i Los Angeles. Det er min plan næste år. USA er ’my kind of country’, og i L.A. er der masser af muligheder for mig i film- og reklamebranchen.«

Popstjerner i kø
Det kan godt være, han ligner en fitnessglad revisor, der netop er vendt hjem fra to uger på Mallorcas strande, men hollandske Tiësto er verdens største dj, spiller for titusindvis af mennesker ad gangen i det meste af verden – den 29. maj fylder han Parken med sit seneste show.

Samtidig står rock- og popstjerner i kø for at plage Tiësto om at lade hans gyldne remixer-fingre danse over deres sange. Navne som Kanye West, Red Hot Chili Peppers, Justin Timberlake, Green Day, Radiohead og Madonna.

»Jeg bliver faktisk spurgt hver eneste dag, om jeg vil remixe sange,« fortæller den 41-årige dj, mens de gyldne fingre sms’er til en ven.

»Jeg får tilsendt rigtig mange sange. Virkelig mange. Faktisk har både Faithless og Amy McDonald lige spurgt mig, men jeg siger kun ja, hvis jeg virkelig kan lide nummeret og må bruge det i mine egne shows. Det er afgørende kriterier,« siger Tiësto, der altid har sit mobile studie med i kufferten, så han kan lave musik på sit hotelværelse.

Kæmpede i fem til seks år
Tiësto – der er født Tijs Verwest – brød for alvor igennem internationalt tilbage i år 2000 med sit remix af Deliriums ’Silence’, der hærgede hitlister i hele verden. Siden har han blandt andet spillet for 200.000 mennesker på Ipanema-stranden i Rio de Janeiro og ikke mindst som den første dj nogensinde til åbningen af De Olympiske Lege - i 2004 foran fire milliarder tv-seere.

Men inden da havde Tiësto kæmpet med pladerne og mixerpulten hjemme i Holland i flere år uden at komme nogen vegne.

»Jeg kæmpede for det i seks-syv år. Det gik ret langsomt for mig. De første år skete der ingenting, så små skridt ad gangen. Jeg startede med at spille på den lokale club i min hjemby, ejeren gav mig lov til at eksperimentere og spille lige, hvad jeg havde lyst til i et lille lokale.

Det var der, jeg lærte at føle et publikum, at mærke, hvor jeg har folk, og hvad jeg skal spille for at forebygge, at de smutter igen. Det handler ikke om, hvad jeg ser, om publikum larmer eller om det kilder i min storetå.

Jeg kan ikke forklare det. Det er bare en følelse. Det er nok mit talent. At jeg kan mærke publikum. Det er det allersværeste ved at være DJ,« fortæller Tiësto, der de seneste uger har spillet i både USA, Mexico og Australien. Og de næste måneder skal turnere rundt i hele Europa.

»I dag sker det meget sjældent, at folk smutter. Også selv om jeg spiller i fem timer ad gangen. Men jeg er ikke færdig med at udvikle mig, jeg er ikke færdig med at vokse som dj. Der er stadig lande, hvor jeg spiller for mindre publikum på små steder. Sådan 5.000-10.000 mennesker.«

Tiësto fyrer op under Parken den 29. maj - læs AOKs omtale af koncerten

Spar kr. 95,- på billetten på lidtmere.dk

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media