AOK anbefaler
Rock/Pop

Det banebrydende Pink Floyd album, 'The Wall' blev udgivet 30. november 1979 og har således for nylig kunnet fejre 30 års fødselsdag. Den runde fødselsdag markeres nu ved en stor turné med en genopførelse af The Wall.
Da Pink Floyd har været opløst siden de tidlige 80'ere og kun har optrådt sammen ved en enkelt lejlighed siden, bliver det naturligvis ikke hele firkløveret, der bliver samlet. Desuden døde bandets keyboardspiller Richard Wright i 2008. Men bandets sanger og bassist, Roger Waters - som også opførte The Wall i Berlin efter murens fald, rejser nu igen muren i en lang række storbyer, heriblandt København, hvor koncerten afholdes i Parken 7. maj 2011.
Der bliver tale om et kæmpe visuelt show, som Pink Floyd traditionelt er kendt for at levere. Genopsætningen af The Wall har faktisk ladet vente på sig på grund af logistikken med at finde stadions, der kunne huse det store show. Men nu er det en realitet at The Wall igen opføres live - for første gang i 20 år.
Roger Waters var sidst i nærheden af København, da han spillede den fremragende 'Dark Side Of The Moon' koncert på Roskilde Festival i 2006, og denne enestående chance for at (gen)opleve The Wall i liveopsætning skal nok også trække folk til fra nær og fjern. Desværre må man vente til august med at stille sig i billetkøen, billetterne går i salg 30. august klokken 10 på billetlugen.
Bonus info:
Waters var i DK både i 2007 og 2008... ikke Kbh, though...